『Forældreskabet』のカバーアート

Forældreskabet

Forældreskabet

著者: Ulla Dyrløv
無料で聴く

概要

Ulla har som børnepsykolog hjulpet børn og deres forældre gennem mere end 20 år, og har medvirket både på og bag TV-skærmen. Et stigende antal familier har gennem de seneste år henvendt sig til hendes praksis, og det har fået hende til at reflektere over, hvordan hun bedst kan hjælpe forældre på en nærværende måde: Derfor inviterer hun nu indenfor i podcastserien »Forældreskabet«, hvor en række forældre og fagfolk åbenhjertigt deler deres personlige historier og fagspecifikke viden, for sammen at guide, inspirere og skabe tryghed hos forældre.

人間関係 子育て
エピソード
  • Rikke Yde Tordrup: Forældre skal stole på deres mavefornemmelse
    2026/01/28

    I denne episode taler jeg med psykolog, forfatter og tilknytningsekspert Rikke Yde Tordrup, som er aktuel med bogen 'Dit trygge barn'.

    Rikke fortæller om en ny generation af forældre, der er engagerede og belæste – men også overvældede og usikre. De søger svar i bøger, apps og ekspertpodcasts, men har svært ved at mærke, hvad der egentlig føles rigtigt for dem selv og deres barn.

    Vi taler vi om, hvordan man kan finde vej til et mere indrestyret og relationsbaseret forældreskab. Det behøver ikke være kompliceret, men det kræver nærvær, ro og kontakt mellem forældre og barn – samt mod til at stole på sin egen mavefornemmelse.

    I samtalen kommer vi omkring:

    • Hvorfor relationen altid er vigtigere end skemaer, regler og perfekte planer.
    • Forskellige tilknytningsstile – og hvordan man som forælder kan arbejde med sit eget mønster.
    • Hvorfor det er en styrke, at forældre er forskellige og ikke altid enige.
    • Hvordan politiske beslutninger og samfundets tempo udfordrer børns trivsel.

    Tusind tak, Rikke, for at dele din viden og dine perspektiver. Jeg håber, det kan give en masse forældre ro i maven, når de lytter til sig selv i stedet for at følge de nyeste trends og ekspertråd 💚

    🎧 Lyt til Forældreskabet i din foretrukne podcastapp.

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 5 分
  • Oliver Tonning: Når nærhed gør ondt
    2025/12/18

    Oliver Rasmus Tonning er psykolog, foredragsholder og kommende forfatter – og så er han neurodivergent med diagnoserne autisme og ADHD.

    I denne episode af Forældreskabet fortæller Oliver om en barndom præget af uro, fysiske magtanvendelser og følelsen af aldrig helt at passe ind. Oplevelser, der har sat sig som kropslige traumer og fulgt ham langt ind i voksenlivet.

    Vi kommer bl.a. omkring:

    • Neurodiversitet og udviklingstraumer – og hvorfor de er svære at adskille.
    • Udadreagerende adfærd som et udtryk for voldsom overbelastning.
    • Hvad fastholdelser og oplevelser af afmagt kan gøre ved et barn.
    • Forældres skam og copingstrategier, der kan gå i arv – og hvordan man som voksen kan arbejde med dette.
    • At leve med kronisk angst, tvangstanker og en dyb længsel efter (og samtidig frygt for) nærhed.

    Tusind tak, Oliver, for at stille dig selv og din viden til rådighed – med sårbarhed, indsigt og håb. Jeg glæder mig til at følge dit arbejde og læse din bog, når den udkommer.

    🎧 Lyt til Forældreskabet i din foretrukne podcastapp.

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 25 分
  • Vigga: Sygemeldt fra skolen – og vejen tilbage til trivsel
    2025/10/12

    I denne episode taler jeg med 17-årige Vigga, som jeg har kendt siden hun var 14 år. Da vi mødtes første gang, kæmpede Vigga med søvnproblemer, angst og ensomhed i skolen. I dag har hun gennemført et efterskoleophold med stor succes, har fået en autismediagnose – og vigtigst af alt: Hun har fået det godt.

    Vigga fortæller åbent om sit skoleskift i 7. klasse, der fik alvorlige konsekvenser for hende. Hun blev socialt ekskluderet, følte sig anderledes og begyndte at maskere for at passe ind. Efter 5 måneder kom hun over på en mindre skole, som var klar til at tage imod hende – men der var hun allerede kommet i massiv mistrivsel.

    I samtalen kommer vi omkring:

    • Hvad der sker, når et barn mistrives i skolen – og hvordan omgivelserne kan gøre en forskel.
    • Maskering som overlevelsesstrategi, og hvad prisen kan være.
    • Overstimulering, depression, angst og søvnproblemer, som førte til en sygemelding i 9. klasse.
    • Rollespil og teater som et helende rum for unge, der føler sig anderledes.
    • Hvordan åbenhed, struktur og humor kan skabe tryghed for et neurodivergent barn.

    Tusind tak for at dele din historie, Vigga! Den minder os om, hvor vigtigt det er at se bag adfærden, give plads til forskellighed – og tro på, at børn og unge kan blomstre, når de får de rette betingelser 🌱

    🎧 Lyt til Forældreskabet i din foretrukne podcastapp.

    Lyddesign og jingle: Jonas Pørkcen Sørensen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 1 分
まだレビューはありません