Følg med live: Nobelprisen i kemi - her er årets favoritter David L. Allara, Ralph G. Nuzzo og Jacob Sagiv Harry B. Gray and Jay R. Winkler David R. Liu
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
Vi kan ikke med garanti vide det, men Nobelprisen i kemi er måske den, som ophavsmanden bag prisen, Alfred Nobel, vægtede højest.
Den svenske dynamit-opfinder var nemlig selv kemiker.
I Alfred Nobels testamente, hvor Nobelprisens koncept beskrives, beskriver han også kriteriet for kemi-prisen:
"Prisen gives til en person, der har lavet den vigtigste opdagelse eller forbedring indenfor kemi."
Det er endnu uvist, hvem der i år har gjort sådan en opdagelse, og dermed fortjener Nobelprisen i kemi, men der er gode gæt.
Analyse- og informationsfirmaet Clarivate kommer hvert år med deres bud på, hvem der potentielt kan være den heldige vinder.
Her får du deres bud:
Vinder disse tre kemikere prisen, deles den mellem to forskellige studier. Men det er to forskellige stykker arbejde, der har tætte forbindelser.
Jacob Sagiv fra Weizmann Institute of Science kan siges at være en af frontmændene inden for feltet for selvorganiserende monolag. Hans arbejde var blandt andet med til at vise, hvordan molekyler selv kan organisere sig i lag på en overflade.
David L. Allara fra Pennsylvania State University og Ralph G. Nuzzo fra University of Illinois har derimod vist, hvordan specifikke organiske disulfider kan binde sig til en guldoverflade - og hvordan de organiserer sig i et ordnet lag på overfladen.
Både Jacob Sagivs etablering af konceptet om selvorganiserende molekyler og David L. Allaras og Ralph G. Nuzzos videre arbejde har haft stor betydning inden for kemi.
De to amerikanere fra California Institute of Technology har ifølge Clarivate også gode chancer for at dele Nobelprisen i kemi. Deres forskning kan nemlig have betydning for, hvordan vi forstår processer som eksempelvis fotosyntese.
Sammen har de undersøgt, hvordan elektroner kan flytte sig gennem proteiner. Man kan se elektronen som en lille loppe, der skal hoppe fra et dyr til det andet - men der er langt, så det ville være mere effektivt, hvis der var to 'mellemstationer', loppen kan hoppe hen på først.
Det er lidt det, der sker i en elektronoverførsel.
Så hvorfor er det nobelprisværdigt?
Det er en vigtig del af eksempelvis fotosyntesen, der gør det lettere at forstå, hvordan levende organismer kan udnytte energi fra elektroner.
Det lyder måske lidt mærkeligt, at en molekylærbiolog fra Harvard University er endt med at have gode chancer for at vinde Nobelprisen i kemi.
Men når vi kigger på hvorfor, giver det mening.
For som Alfred Nobel skriver i sit testamente, skal Nobelprisen i kemi gå til en, der har udviklet en forbedring inden for kemi. Det kan man roligt sige, at David R. Liu har gjort.
Han har nemlig været med til at videreudvikle flere CRISPR-teknologier, der gør det muligt at 'redigere' direkte i DNA. I fremtiden kan det bruges til blandt andet at behandle genetiske sygdomme, der skyldes bestemte mutationer.
Molekylærbiologi er lidt af et gadekryds inden for naturvidenskaben. Den trækker på blandt andet biokemi, kemi og biologi. Derfor kan en molekylærbiolog sagtens løbe med Nobelprisen i kemi.
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません