Følg med live: Et dansk lys-geni eller en fysiker i Aarhus kan rende med en nobelpris Aarhus-fysiker nævnes som kandidat
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Følg med live: Et dansk lys-geni eller en fysiker i Aarhus kan rende med en nobelpris Aarhus-fysiker nævnes som kandidat
-
ナレーター：
-
著者：
Når snakken går på oplagte kandidater til Nobelprisen i fysik, er der et dansk navn, der går igen.
Lene Vestergaard Hau, som i dag er professor i fysik på Harvard University.
Den danske fysiker blev verdenskendt i 1999, da det lykkedes hende at bremse en lysstråle ned til en hastighed på blot 17 meter i sekundet.
En utrolig bedrift med tanke på, at lys normalt bevæger sig med knap 300.000 kilometer i sekundet.
I 2001 lykkedes det hende at stoppe lyset fuldstændigt i få brøkdele af et sekund. Siden har hun formået at mestre lyset på forskellige måder.
Skulle Lene Hau få prisen ville det være historisk af flere årsager.
Kun fem kvinder har modtaget Nobelprisen i fysik, der i år uddeles for 120. gang, og som 230 fysikere gennem tiden er blevet tildelt.
Det ville også være den bare 11. videnskabelige Nobelpris, som en dansker modtager. Og den fjerde gang, at en dansk fysiker løber med hæderen.
Det er notorisk svært at gætte sig til, hvem Den Norske Nobelkomité har udset sig som kandidater til en nobelpris.
Kandidatfeltet til en given pris gemmes i et arkiv, der først bliver offentliggjort 50 år efter.
Af andre mulige kandidater til årets Nobelpris i fysik nævner mediet Physics World en liste af forskere, hvoraf én med danske øjne er særligt interessant.
Mediet har udset sig den amerikanske fysikprofessor Jeffrey Hangst, der i over 35 år har været ansat på Aarhus Universitet, som en oplagt kandidat.
Jeffrey Hangst forsker i partikel- og kernefysik, og han har sin daglige gang på CERN, det europæiske center for partikelfysik i Geneve, Schweiz.
Her har hans arbejde med antistof i mange år vakt genklang. Antistof er den gådefulde masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde, som alt stof i verden er opbygget af partikler.
Det seneste gennembrud kom i 2023, hvor Jeffrey Hangst efter 20 års forskning for første gang kunne vise, hvordan tyngdekraften påvirker antipartikler.
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません