『Endelig Mandag』のカバーアート

Endelig Mandag

Endelig Mandag

著者: Line Reeh
無料で聴く

このコンテンツについて

Hvordan kan vi designe vores jobs og liv, så vi tænker ENDELIG MANDAG? Line Reeh søger bud i samtaler med eksperter, nytænkende hverdagsmennesker og modige viskvinder, som deler forskning og egne erfaringer. Velkommen til.Line Reeh 出世 就職活動 心理学 心理学・心の健康 経済学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Live fra Folkemødet - med Ann-Christina Matzen Andreasen, Tommy Kjær Lassen og Henrik Winthereik (#54)
    2025/06/25
    Hvad skal der egentlig til for, at vi får stjerner i øjnene, når mandagen nærmer sig? Udforskning, musik, samtale og refleksion - live fra Folkemødet 2025. (På min indre nethinde har jeg stadig et dejligt, dejligt billede af et helt telt i dans og sang!) En medledelses-pionér, en filosof og en sangskriver har ordet. Med mig til udforskning på scenen har jeg Ann-Christina Matzen Andreasen, virksomhedsleder i JAC, som flere gange er kåret som Europas bedste offentlige arbejdspladsTommy Kjær Lassen, erhvervsfilosof, forfatter og underviser, StayHumanHenrik Winthereik Mathorne, sangskriver og sangere, Hverdagsrevolutionen.dk Undervejs får du også verdenspremieren på den sprit-nye sang, som Henrik, sammen med guitarist Rasmus Hedeboe, skrev og komponerede under Folkemødet på baggrund af input fra deltagere, om, hvad der er ENDELIG mandag og skaber et godt arbejdsliv for dem. (Hvis du kan høre sangene uden at tage et eneste lille bossa-trin, s�… (det kan du ikke 🤪).) Du er velkommen til at synge med (....det var vi nogle, som kom til at gøre LIDT for højt, apropos min intro til episoden...🤭) "Meningen med livet Er det hvad chefen siger? At være purposedriven, så jobbet gir os mer?" 🎶 Jeg tror, det bliver sommerens store hit. Endelig mandag på en fredag - optaget live fra Røgeriets Debatscene, Allinge, fredag den 13. juni 2025. Tak til alle, som kom og var med. Tak til dig som lytter her. Og et stort hep til Folkemødet 2025 for det wildcard, som gjorde det hele muligt En lille bølge i Folkemødets store hav. Men for os - en helt særlig een. Kh Line SANGTEKST: Vi vælger hverdag hver dag - af Henrik Winthereik Mathorne og Rasmus Hedeboe "Meningen med livet Er det hvad chefen siger? At være purposedriven, så jobbet gir os mer? Buzzwords er noget bullshit Vi ved hvad mening' er For kolleger har vor's ryg hver evig eneste dag Vi vælger hverdag, hver dag Og vi er Danmarks nye sekt! Vi vælger hverdag, hver dag Det uperfekte er perfekt - Ja (X2) 37 timer som brikker i et spil Kærlighed til hverdagen Vi vælger livet til Når Hamsterhjulet ruller JA, så ruller vi med Knækker koder, sprudler, Vi' så fagligfed' Vi vælger hverdag, hver dag Og vi er Danmarks nye sekt! Vi vælger hverdag, hver dag Det uperfekte er perfekt - JA (X2) Eat, sleep, work, repeat (X3) Vi vælger hverdag, hver dag Hvis du blir syg Har været ned Giver vi dig lidt selvtillid Det kræver tid En smule fred Og kontakt, kontakt, kontakt Vi vælger hverdag, hver dag Og vi er Danmarks nye sekt! Vi vælger hverdag, hver dag Det uperfekte er perfekt - JA - (X2) Eat, sleep, work, repeat (X3) Vi vælger hverdag, hver dag" LYT VIDERE Tommy Kjær Lassen - om ånd, skønhed og det sublime, at spørge 'hvorfor' i stedet for 'hvordan', Hannah Arendts Labour, Work og Action-tjek på eget arbejdsliv - og om, hvordan alting KUNNE være anderledes (#23) https://endeligmandag.libsyn.com/endelig-mandag-23-tommy-kjr-lassen-om-at-g-fra-prst-til-filosof-sprge-hvorfor-i-stedet-for-hvordan-bruge-hannah-arendts-labour-work-og-action-begreber-som-tjek-til-eget-arbejdsliv-og-om-hvordan-alting-kunne-vre-anderledes I EPISODEN NÆVNES OGSÅ Professor Rie Thomsen - om "karriere", ansvar og det gode liv (#34) https://endeligmandag.libsyn.com/professor-rie-thomsen-om-karriere-ansvar-og-det-gode-liv Susanne Ekman: "Alle, der har grænser, er lavstatus i det her system" (#39) https://endeligmandag.libsyn.com/lektor-susanne-ekman-alle-der-har-grnser-er-lavstatus-i-det-her-system Ib Ravn - om menneskelig opblomstring, Selvbestemmelsesteorien, intrinsisk motivation, autonomi, kompetence, samhørighed - og hvad et "Selv" er (#17) https://endeligmandag.libsyn.com/ib-ravn-om-de-tre-ting-som-fr-mennesker-til-at-blomstre-selvbestemmelsesteori-typer-af-motivation-og-hvad-et-selv-er OM ENDELIG MANDAG Gennem fem sæsoner og mere end 50 episoder har jeg, Line Reeh, i min con amore-podcast ENDELIG Mandag udforsket det moderne arbejdsliv og menneske i det. Jeg har talt med forskere, shamanen under uglevinger i skoven og nytænkende hverdagsmennesker: Hvad skal der egentlig til, for at vi bruger os selv og dette ene, kostbare liv godt, også når vi er på arbejde? ENDELIG Mandag på LinkedIN: https://www.linkedin.com/company/endelig-mandag/ Vi høres ved!
    続きを読む 一部表示
    50 分
  • Professor Christine Ipsen: Hvorfor hybridarbejde er så konfliktfyldt og hvad vi kan gøre ved det. Om mikrobeslutninger, sammenhængskraft og det ændrede kollega- og lederskab fra køkkenbordet (#53)
    2025/05/13

    Corona vendte op og ned på, hvor man skal være, når man arbejder. Og mange af os opdagede, at man sagtens (eller endnu bedre) kan få noget for hånden andre steder end på kontoret.

    Så hvordan går det med det? Kan vi få det til at fungere? Hvad viser forskningen, og hvad fortæller ledere og medarbejdere? Og hvad foregår der, når nogle steder er begyndt at hive kontra og kræve alle tilbage på kontoret?

    Det udforsker jeg sammen med professor i teknologiimplementering, Christine Ibsen, som også er min kollega på DTU Engineering Technology, hvor jeg arbejder tre dage om ugen (to af dem fysisk på kontoret, een dag hjemmefra).

    Det er en samtale med masser af aha'er – og måske også noget, du får lyst til at dele med din chef.

    For har vi med hybridarbejde, uden at vi har gjort os det klart, skabt et usynligt, men alligevel meget virkeligt forhandlingsrum, som ingen har bedt om, især ikke din chef: Om hvem, som skal møde ind hvornår? Hvem, som tager afbrydelserne? Og hvem som skal sørge for at alle stadig er ajour og opdaterede på, hvad der sker?

    Og er det en særlig stor udfordring for nordiske ledere i hybridarbejde?

    Undervejs kan du også finde ud af, hvordan det kan være, at chefer oplever, at de selv er mere produktive, når de arbejder hjemmefra - men ikke er sikre på, at det samme gælder deres medarbejdere (whaaat?!?)

    Og hvad chefer gør, når de skal fyre - hvis ikke de oplever at have ordentlig føling med medarbejderne i det daglige?

    Undervejs fik en hjemmearbejds-fan som mig også et par vigtige erkendelser ifht til, hvad jeg efterlader på kontoret af usynlige opgaver til dem, som er mødt ind, når jeg ikke er der...

    Det kunne godt være en snak værd - også på min arbejdsplads (og det har Christine Ipsen og kollegaer heldigvis lavet en guide til - se link nedenfor.)

    🎶 PS. Vi optog episoden på mit kontor, og midt i det hele gik kolleger i gang med at flytte rundt på møblerne udenfor. Det blev næsten for perfekt – som en lille lydlig påmindelse om, hvorfor nogle af os elsker hjemmearbejdsdagene lidt ekstra.

    Til gengæld er redigeringen lavet på distancen - fra en eng i Sydfrankrig under en skriveferie, hvor også den sydlige nattergal ville være med. Hør selv.

    For ja, hvornår er vi egentlig på arbejde og hvornår er vi ikke?

    Det er ikke længere helt nemt at sige. LIgesom det med, hvornår man er syg. Kan man stadig være med på et zoommøde, hvis man har ondt i halsen?

    Masser af #stoftileftertanke.

    Tak fordi du lytter med. Del gerne episoden videre – det er sådan, vi spreder ringene i vandet.

    GUIDES OG VÆRKTØJER TIL MEDARBEJDERE OG LEDERE OM HYBRIDARBEJDE
    Christine og kollegaer har lavet to guides med samtalestartere og værktøjer til både medarbejdere og ledere om hybridarbejde.
    Dem finder du her: https://hybridwork-lab.dtu.dk/tools

    FORDELE OG ULEMPER - FRA UNDERSØGELSEN UNDER CORONA
    Du kan læse mere om den undersøgelse, som Christine Ipsen fortæller om, som forskerne lavede, da Corona sendte os alle hjem, i denne artikel på videnskab.dk. Der får du også de tre fordele og ulemper ved hjemmearbejde, som folk pegede på - og som jeg ikke fik nævnt i interviewet (gisp!):https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-kortlaegger-seks-pejlemaerker-til-det-gode-hjemmearbejde/

    続きを読む 一部表示
    1 時間 10 分
  • Anette Jacobsen - når storrumskontoret bliver et handicap. Om fysiske rammer, struktur-hacks, LinkedIn, motivation, AuDHD og et arbejdsliv uden pytknap (#52)
    2025/04/07

    I denne episode af Endelig mandag kan du møde Anette Jacobsen, neuroinklusions ekspert, cand.mag. i Amerikanske Studier og engelsk, tidligere souschef, GDPR-oprydder og struktur-nørd med et særligt forhold til papkort og et stort talent for at skabe struktur, hvor der er kaos.

    Anette er sendiagnosticeret med ADHD og autisme – en kombination, hun selv kalder sit neurodivergente guldkort.

    Det betyder blandt andet, at hendes videns-hamster enten er tændt og på - eller også er helt slukket. Og at hun ikke har en pytknap, som hun siger.

    Så hvordan skaber man et bæredygtigt arbejdsliv, når man er neurodivergent i et arbejdsmarked, der ofte er designet til nogle helt andre?

    Anette arbejder blandt andet ud fra en "potteplanteliste" - det er en liste over, hvad der skal til af konkrete rammer, af lys, næring og vand, for at hun kan præstere og trives, når hun er på arbejde.

    Og storrumskontorer er et kæmpe no go.

    For det er ikke bare til lidt gene, når der er andre omkring hende. Det gør det reelt umuligt at gøre den forskel, som hendes kæmpe struktur-gen ellers kan bidrage med.

    Det er Anette langt fra alene i at slås med, viser en undersøgelse fra Hans Knudsens Instituttet af neurodivergente på arbejdsmarkedet, som vi også taler om undervejs.

    Og så kan du høre om, hvordan Anette har brugt LinkedIn som en aktiv platform til både at dele viden, skabe netværk og finde arbejde – helt uden de klassiske ansøgninger.

    Ludmila N. Praslowa: The Canary Code. A Guide to Neurodiversity, Belonging and Intersectional Belonging at Work. Berret-Koehler Publishers, 2024.

    Marie Kingston og Aske Koppel Stræde: Weird Works. Ledelse og selvledelse af neurodivergente. Dansk Psykologisk Forlag, 2025.

    Hans Knudsen Instituttets undersøgelse (Ritzau): https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14171124/neurodivergens-pa-job-forste-danske-undersogelse-afslorer-udfordringer-og-behov-for-inklusion?publisherId=13562394&lang=da

    Anette Jacobsen er gæst i "Women and ADHD":
    https://podcasts.apple.com/dk/podcast/women-adhd/id1543615866?i=1000648717758

    ENDELIG Mandag #31: Psykolog Elisabeth Christensen - om arbejdsliv, autisme - og hvorvidt Line er på spektret:
    https://endeligmandag.libsyn.com/2023/01

    続きを読む 一部表示
    1 時間 37 分
まだレビューはありません