• CASPER CHRISTENSEN: Den allerførste gang
    2025/08/07

    Jeg (Jonathan Løw) har taget en længere podcast pause, men er nu tilbage med en både sjov, ærlig og opløftende episode i selskab med Klovn-skaber og meget andet - Casper Christensen.

    Hvorfor den skal ud nu? Fordi jeg oprigtigt håber, at den kan skabe både glæde, eftertænksomhed og smil hos dem, der har lyst til at lytte med. Så hvorfor dog vente længere? :-)

    Som jeg fortæller Casper i vores samtale, har en serie som Klovn gjort en kæmpe forskel i mine mørkeste perioder. Både Casper og jeg kender til at kæmpe med stress og depression, og udover ærligt at dele det, så kommer jeg også ind på, hvordan Klovn hjalp mig til at smile i perioder, hvor alt andet ellers var tungt.

    I denne episode, Den allerførste gang, møder du Casper Christensen på en ny måde. Han fortæller fx hudløst ærligt om nogle af sine laveste punkter i livet, som da han i fuldskab introducerede sig til sin egen datter på en natklub.
    Casper reflekterer også over relationen til sin mangeårige Klovn-samarbejdspartner Frank Hvam og deler, hvordan han tidligere havde svært ved at holde af Frank, men senere opdagede det gode i ham - et indblik i forvandlingen af et venskab.

    Du kan glæde dig til en snak om livets op- og nedture, om at være menneske bag komikken og om at bruge humor som en vej til både indsigt og forsoning. Og ja - netop derfor kommer vi vidt omkring - lige fra fissetrumfer til sortering af müsli og livets dybeste kriser.

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    続きを読む 一部表示
    56 分
  • BIANCA BRUHN (CEO Google Danmark): Leder i en AI-verden
    2025/07/02

    Hvordan bliver man egentlig CEO for en af verdens mest magtfulde tech-virksomheder i Danmark? I denne episode af EXTRAORDINARY møder du Bianca Bruhn, der er CEO for Google Danmark.

    Bianca taler med vært Jonathan Løw om hendes vej til toppen. Hvad kræver det af erfaring, kompetencer og mindset at lande en sådan stilling - og hvor lang tid tager det egentlig?

    De taler også om de mulige bagsider af medaljen. Hvordan undgår man fx. stress, når man som topchef konstant har hundredevis af ubesvarede e-mails og et kæmpe ansvar?

    Bianca deler nogle konkrete greb til at skabe ro midt i presset, og hvordan hun evner at lukke computeren med god samvittighed.

    Derudover dykker de ned i området med AI-agenter, hvor Jonathan dels er arrangør af AGENTDAGEN 2025 og dels aktuel med 'AGENTBOGEN'.

    Hvad kan AI-agenter her anno juli 2026, og hvad vil de kunne om bare 12 måneder ifølge to af dem, der sidder med fingeren på pulsen?

    Til sidst vender Bianca og Jonathan spørgsmålet om digital suverænitet. Hvordan positionerer Google sig i forhold til Europas og Danmarks ønsker om øget kontrol og uafhængighed på det digitale område? Og hvad er realistisk - både på kort og lang sigt?

    En ærlig og inspirerende samtale om ledelse, AI og fremtidens digitale landskab.

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    続きを読む 一部表示
    53 分
  • BO RYGAARD (bestyrelsesformand Netcompany): Bag facaden i bestyrelseslokalet
    2025/06/25

    I denne episode taler vært Jonathan Løw med Bo Rygaard, der er én af de mest kendte og anerkendte bestyrelsesformænd i Danmark.

    Bo er bl.a. formand for Netcompany og tidligere bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainement samt en lang række andre fremtrædende virksomheder og børsnoterede selskaber.

    I denne som altid jordnære udgave af podcasten taler Bo og Jonathan om, hvad det kræver at sidde i en bestyrelse og som formand. Hvad kan man forvente henholdsvis som virksomhed og bestyrelsesmedlem, og hvad er nogle af de største faldgruber?

    Bo Rygaard fortæller også om sin søn, Sebastian Bull, der er kendt skuespiller og samtidig har kæmpet meget med ADHD. De taler om, hvad det har betydet for Bo’s perspektiv på sit arbejde og livet i det hele taget, og så deler Bo Rygaard en lang række guldkorn til alle dem, der lytter med, som enten allerede sidder i en bestyrelse eller drømmer om at gå den vej.

    En inspirerende og ærlig episode for alle, der er nysgerrige på bestyrelsesarbejde, ledelse og livets kompleksitet.

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    続きを読む 一部表示
    52 分
  • DUNCAN WARDLE: Guldkorn fra Disney's direktør for innovation og kreativitet
    2025/06/11

    Duncan Wardle er Disney's tidligere Head of Innovation & Creativity. Han spillede en central rolle i nogle af Disney's største succeser og har arbejdet tæt sammen med både Steve Jobs og Pixar.

    I denne første episode i sæson 2 af EXTRAORDINARY taler vært Jonathan Løw med Duncan Wardle om kreativitet, innovation og AI.

    Duncan deler sin unikke tilgang til innovation og introducerer begrebet “Tankefloden” - en metafor for, hvordan vi alle sidder fast i vanetænkning og ofte gentager gamle løsninger i stedet for at skabe nye idéer.

    Duncan Wardle forklarer, hvad der sker, når ledere tør udfordre status quo - selv gennem noget så enkelt som at fjerne bordet under møder for at ændre hele dynamikken.

    Deres samtale kredser også om et aktuelt spørgsmål: Hvad sker der med kreativiteten, når AI træder ind på scenen? Og vi får et kig bag kulisserne hos nogle af verdens mest kreative virksomheder: Hvordan finder de egentlig frem til deres næste store idé?

    Glæd dig til et afsnit fyldt med konkrete værktøjer og indsigter, du kan bruge i dit eget arbejde med innovation, kreativitet og ledelse.

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    続きを読む 一部表示
    44 分
  • LAURA JUUL HANSEN & CHRISTOFFER BAK: To unge iværksættere med vidt forskellige sandheder
    2025/01/28

    I dette afsnit mødes tre iværksættere. Jonathan Løw (vært), Laura Juul Hansen og Christoffer Bak. Og derfor går der i høj grad startup, vækst- og iværksættersnak i den. Så er du advaret!

    Det er mødet imellem tre generationer af iværksættere. Laura i 20’erne, Christoffer i 30’erne, Jonathan i 40’erne, men alle med en kæmpe kærlighed til at skabe projekter og virksomheder.

    Laura Juul Hansen har bygget en fantastisk NGO, Sport Creates Memories, hvor hun udbreder kærligheden til fodbold i Afrika. Derudover er hun professionel fodboldspiller og nåh ja så også lige i gang med at starte et firma. Og ja – hun er kun midt tyverne, super ambitiøs og sover i øvrigt kun 5-6 timer hver nat. Det får hun til at fungere.

    Christoffer Bak har derimod brug for sine 8 timer hver nat og lægger meget vægt på det. Han er medstifter af den succesfulde tøjvirksomhed Shaping New Tomorrow, der fokuserer på at lave pænt og behageligt tøj, som du måske først så i Løvens Hule og som siden har ekspanderet til udlandet, hvor de i dag har butikker i både Tyskland og Sverige

    Jonathan Løw er vært på podcasten og ligeledes iværksætter. Han sover et sted midt imellem de to (ikke fysisk men timemæssigt 😊) og er trods BLOT (Jonathan har skrevet denne tekst) 45 år alderspræsidenten. Det er nok også derfor, og belært af hård erfaring, at han ikke helt forstår Laura og Christoffer, når de taler om arbejdsuger på langt over 50 timer, men han ser ikke ned på det. Han har blot valgt det fra.

    Trods de tres forskelligheder i forhold til alder, søvn, virksomhedstyper osv., så ELSKER de alle iværksætteri. Og sådan er det nu engang med os mennesker. Der er mere, der samler os, end der adskiller os, hvis vi blot lytter højere til hinanden og møder verden med nysgerrighed.

    Fremtiden tilhører de nysgerrige, og dette afsnit er dedikeret til den nysgerrige samtale imellem tre succesfulde iværksættere, hvor de deler deres erfaringer, anekdoter fra iværksætterlivet og så opfordrer alle, der lytter med, til at forfølge deres drømme. Hvorfor vente på fremtiden, når man kan skabe den?

    Laura Juul Hansen
    Laura Juul Hansen er professionel fodboldspiller og stifter af Sport Creates Memories - en NGO, der skal hjælpe med at udbrede glæden ved fodbold i Afrika.

    Christoffer Bak
    Christoffer Bak er medstifter af Shaping New Tomorrow - en hurtigt voksende virksomhed med fokus på at være et innovativt alternativ til det konventionelle herretøj.

    Credits

    Producer: Peter Nørgaard Mathiasen

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    続きを読む 一部表示
    37 分
  • SOL CAMPBELL: God ledelse ifølge en fodbold-legende
    2025/01/27

    Sol Campbell er en ægte legende indenfor international fodbold. Mangeårig anfører for det engelske landshold og en rollemodel for nutidens unge talenter.

    I denne live-optagelse af EXTRAORDINARY kan du glæde dig til en underholdende, ærlig og jordnær samtale imellem vært Jonathan Løw og fodboldlegende Sol Campbell.

    Sol deler sine tanker om ledelse og teamwork, og hvordan hans mange erfaringer fra topsport kan bruges af det erhvervsliv, han nu er aktiv investor indenfor.

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    続きを読む 一部表示
    32 分
  • SETH GODIN: Sådan laver du verdens bedste strategi
    2025/01/26

    Velkommen til en virkelig ekstraordinær episode af EXTRAORDINARY, hvor vært Jonathan Løw taler med ingen ringere end Seth Godin - Én af verdens mest respekterede og indflydelsesrige entreprenører, bestsellerforfattere og thought-leaders indenfor ledelse, marketing og strategi.

    Løw og Godin tager afsæt i Seth Godins nye bog 'This is Strategy', der udkom den 22. oktober 2024 og allerede er blevet en #1 bestseller.

    Du vil blive klogere på Seth Godins budskaber i forhold til, hvorfor 2024 for alvor er året, hvor vi skal gentænke vores tænkning omkring strategier. Godin fremhæver bl.a. de væsentlige forskelle imellem en plan og en ægte strategi, ligesom han afslører nogle af hemmelighederne bag det at træffe indflydelsesrige og langtidsholdbare beslutninger.

    Seth Godin har viet sin karriere til at hjælpe folk med at "tænde lyset," og i denne samtale holder han sig ikke tilbage. Jonathan Løw og Seth Godin diskuterer, hvorfor en strategi ikke blot er et værktøj, men et transformerende tankesæt, som er afgørende for alle, der er ønsker at skabe meningsfulde og bæredygtige forandringer.

    Fra at definere dit “mindst mulige levedygtige publikum” til at forstå og påvirke globale systemer, giver Godin en masterclass i visionær tænkning med et formål.

    Hvis du er iværksætter, ejerleder, chef eller blot en person, der er klar til at løfte dig selv, så lyt med og lær, hvordan strategiske valg kan forstærke din forretning og drive dig imod en fremtid, der virkelig betyder noget.

    Producer: Peter Nørgaard Mathiasen.

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    続きを読む 一部表示
    44 分
  • PETER GADE: Verdensmestre går aldrig på kompromis
    2025/01/25

    Peter Gade blev verdens bedste i sin sport. Hvilke ofre måtte han gøre undervejs, og kan man egentlig blive verdens bedste og samtidig spise pølsemix?

    Det spørger podcastens vært, Jonathan Løw, Peter Gade om i denne underholdende, jordnære og indsigtsfulde episode om high-performance, livsstil og så ikke mindst den unikke foreningskultur, vi har i Danmark.

    Jonathan er selv tidligere Danmarksmester i badminton, og han spillede i samme klub som Peter (Højbjerg Badminton Klub). Ifølge Jonathan selv var det imidlertid bl.a. hans store kærlighed til pølsemix, der stod i vejen for verdensdominans, men han indrømmer, at der kunne have været andre faktorer i spil.

    Du kan glæde dig til en både humoristisk og skarp samtale omkring, hvad det kræver for den enkelte at nå toppen, men også hvordan baglandet og omgivelserne spiller en fuldstændig afgørende rolle.

    ​​​​​

    Nogle af afsnittets temaer

    • Den helt unikke foreningskultur i Danmark
    • De store ofre for at blive verdens bedste
    • Livet efter en lang karriere i elitesport
    • Om verdensmestre spiser pølsemix.​​​​​

    ​​​​

    Peter Gade

    Peter Gade var flere år i træk verdens bedste i badminton. Efter sin aktive karriere etablerede han Peter Gade Academy.​​​​

    ​​​

    Credits

    Producer: Peter Nørgaard Mathiasen

    Video intro og reels: Uffe Karlsson

    Husk at klikke på FØLG/FOLLOW, så du ikke misser nye episoder af EXTRAORDINARY podcasten.

    続きを読む 一部表示
    47 分