• #165: Årets Cyklus Uge 34: Reciprocitet
    2026/08/15

    I denne uge skal vi arbejde med reciprocitet. Det betyder gensidighed – det, at noget bliver givet, og noget bliver modtaget.

    Vi skal se på alt det, vi modtager fra naturen og vores omgivelser, og på det, vi selv giver videre. Vi skal bruge naturen som spejl og lægge mærke til, hvordan det hele tiden sker omkring os.

    Du får en gåtur, en guidet meditation og et ritual, hvor vi på forskellige måder arbejder med at tage imod og give tilbage. Til sidst er der tre spørgsmål, du kan bruge til at samle dine egne tanker om ugens tema.


    続きを読む 一部表示
    17 分
  • #164: Jomfruen
    2026/08/10

    Jomfruen har ry for at være stjernetegnet, der lægger mærke til alle de små detaljer, gerne vil have orden i tingene og hurtigt får øje på det, der kan gøres lidt bedre. Men bag karikaturen af den perfektionistiske og lidt kritiske Jomfru gemmer der sig mange flere nuancer, end man umiddelbart får øje på.

    I dette afsnit dykker vi grundigt ned i Jomfruens energi og ser på, hvordan den kommer til udtryk både i astrologien og i vores eget liv. Vi udforsker blandt andet:

    • Jomfruens element, kvalitet og polaritet
    • Ceres som Jomfruens hersker og hvorfor jeg bruger Ceres som hersker
    • Myterne og symbolikken bag tegnet
    • Jomfruen og sjette hus
    • Jomfruens styrker og udfordringer
    • Jomfruen og kroppen
    • Udseende, kropssprog og stil
    • Relationer
    • Arbejde og kald
    • Solen, Månen og Ascendanten i Jomfruen
    • Udviklingsvejen gennem Jomfru/Fiske-aksen
    • Det spirituelle perspektiv: Udviklingsrejsen gennem de tolv stjernetegn
    • Krystaller, der forbindes med Jomfruens energi

    Undervejs ser vi også på, hvordan Jomfruens energi handler om meget mere end orden, detaljer og perfektionisme. Den handler om at skabe overblik, passe på kroppen, tage sig af det, der har brug for opmærksomhed, og bruge sine evner til at gøre livet lidt bedre – både for sig selv og for andre. Og vi ser på, hvordan Jomfruens udviklingsvej handler om at finde balancen mellem at ville forbedre alting og at kunne acceptere, at noget godt nok også kan være godt nok.

    God fornøjelse – og velkommen til Jomfruens sæson.

    Til godt år og fred.


    続きを読む 一部表示
    1 時間 55 分
  • #163: Nymåne i Løven + Ritual
    2026/08/09

    Den 12. august 2026 kl. 19.36 står nymånen i Løvens tegn. Samtidig er der en solformørkelse, som gør denne nymåne ekstra kraftfuld.

    I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad nymånen i Løven kan invitere os til at arbejde med gennem den kommende månecyklus. Vi taler om kreativitet, selvudtryk, mod og det at turde fylde lidt mere med den, du er.

    Du får også en forklaring på, hvad en nymåne og en solformørkelse egentlig er, og hvordan de hænger sammen.

    Derudover gennemgår vi alle tolv astrologiske huse, så du kan finde ud af, hvilket område af dit liv nymånen sætter ekstra fokus på.

    Til sidst finder du et tarotoplæg med tre refleksionsspørgsmål og en spejløvelse, hvor du kan øve dig i at stå mere ved dig selv og sige fra, når det er nødvendigt.

    Jeg håber, du får en rigtig dejlig nymåne i Løven.

    Til godt år og fred.


    続きを読む 一部表示
    20 分
  • #162: Årets Cyklus uge 33: Frø til fremtiden
    2026/08/08

    Sensommeren er fuld af frø. Frøstande åbner sig, vinden spreder dem, og hasselnødderne er ved at modne. Overalt i naturen bliver der gjort klar til det, der skal vokse videre.

    I det her afsnit vender vi blikket mod alt det, der rummer et potentiale. Ligesom naturen spreder sine frø, kan sensommeren også være en tid, hvor nye retninger begynder at tage form, og hvor vi kan få øje på det, vi har lyst til at lade vokse videre.

    I dette afsnit får du:

    🌱 Naturen som spejl
    🌱 Ugens tema
    🌱 Mantra
    🌱 Gåtur
    🌱 Guidet meditation
    🌱 Ritual
    🌱 Reflektionsspørgsmål

    Tag podcasten med ud på en gåtur eller find et roligt sted med en kop kaffe eller te, og lad sensommerens mange frø minde dig om, at selv det mindste kan vokse sig stort.

    🍃 Til godt år og fred.


    続きを読む 一部表示
    14 分
  • #161: Årets Cyklus uge 32: Høstens gaver
    2026/08/01

    Sensommeren er høstens tid. Rundt omkring modner frugt og grøntsager, markerne bliver høstet, og naturen viser resultatet af mange måneders vækst.

    I det her afsnit arbejder vi med høstens gaver. Både dem, vi kan finde ude i naturen, og dem, der er vokset frem i vores eget liv. Hvad har den seneste tid bragt med sig? Hvad kan vi glæde os over? Og hvad er klar til at blive samlet ind?

    I afsnittet får du:
    🌾 Naturen som spejl
    🌾 Ugens tema
    🌾 Et mantra
    🌾 En gåtur
    🌾 En guidet meditation
    🌾 Et ritual
    🌾 Tre refleksionsspørgsmål

    Tag podcasten med ud på en gåtur, eller find et roligt sted med en kop te eller kaffe, og lad sensommerens rytme inspirere dig.

    Til godt år og fred. 💛


    続きを読む 一部表示
    14 分
  • #160: Månedsalmanak August 2026
    2026/07/30

    August er høstens måned. I denne månedsalmanak bevæger vi os gennem august dag for dag og ser nærmere på naturen, månen, astrologien, gamle traditioner, historiske begivenheder og mærkedage.

    1. august: Lammas, Lughnasadh og Peters Fængsel

    3. august: Chiron går retrograd i Tyren

    3. august: Kong Olufs død (1387) og Margrete den Første

    5. august: Hassel i den keltiske trækalender

    6. august: Sidste kvarter i Tyren

    6. august: Venus går ind i Vægten

    9. august: Merkur går ind i Løven

    9. august: Blodgildet i Roskilde (1157)

    10. august: Sankt Laurentius og Larsmesse

    11. august: Mars går ind i Krebsen

    12. august: Nymåne i Løven og delvis solformørkelse

    12. august: Ceres går ind i Krebsen

    12.–13. august: Perseiderne, Laurentius’ tårer og årets store meteorregn

    15. august: Mariæ Himmelfart, Urtemessen og gamle vejrvarsler

    20. august: Første kvarter i Skorpionen

    23. august: Solen går ind i Jomfruen

    24. august: Bartholomæusdag

    24. august: Bartholomæusnatten – Blodbrylluppet i Paris

    25. august: Merkur går ind i Jomfruen

    28. august: Fuldmåne i Fiskene og delvis måneformørkelse


    続きを読む 一部表示
    1 時間 18 分
  • #159: Velkommen til August
    2026/07/28

    I dette afsnit byder jeg velkommen til august.

    Vi ser nærmere på overgangen fra sommer til sensommer, og på de forandringer, der sker omkring os i naturen på den her tid af året. Jeg fortæller også om de fire nøgleord, jeg forbinder med august – høst, refleksion, taknemmelighed og overgang – og hvordan de hænger sammen med den måned, vi står i.

    Du får også en introduktion til de kommende Årets Cyklus-afsnit, hvor vi bevæger os gennem august uge for uge med meditationer, ritualer, gåture, mantraer og refleksionsspørgsmål.

    Til sidst fortæller jeg lidt om min Månedsalmanak for August, hvor jeg dykker endnu længere ned i naturen, historien, astrologien, månefaserne, formørkelserne og de gamle mærkedage, der hører august til.

    Velkommen til August


    続きを読む 一部表示
    12 分
  • #158: Refleksion over Juli
    2026/07/26

    Juli er ved at være slut, og det er blevet tid til at se tilbage på den måned, der er gået.

    I det her afsnit ser vi tilbage på julis natur og de temaer, vi har arbejdet med gennem måneden: hvile og genopladning, nærvær, fordybelse, kroppens egen rytme og den første høst.

    Du får også fire refleksionsspørgsmål, som kan hjælpe dig med at se tilbage på din egen juli måned, inden vi sammen tager hul på august.

    Til sidst kigger vi frem mod den nye måned, hvor Lammas / Lughnasadh markerer den første høstfest, og hvor naturen fortæller os, at årshjulet er på vej ind i en ny fase.

    Tag en kop te med ud i haven, sæt dig på en bænk i naturen, eller gå en rolig tur med podcasten i ørerne. 🌾🍂


    続きを読む 一部表示
    9 分