『Anja Monrad: Om mangfoldighed som forretning og om at vælge karrieren og livet til』のカバーアート

Anja Monrad: Om mangfoldighed som forretning og om at vælge karrieren og livet til

Anja Monrad: Om mangfoldighed som forretning og om at vælge karrieren og livet til

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

【Amazonプライム会員限定】今ならプレミアムプランが4か月 月額99円。

10月19日まで。※適用条件あり

Anja Monrad har tilbragt tre årtier i europæisk tech. Hun kom til Danmark fra Polen som treårig, startede i Digital i 1990'erne og blev marketingchef som 29-årig, fordi hun havde sagt højt, at marketing fungerede dårligt. I 23 år var hun i Dell, hvor hun først fik ansvaret for 32 lande i Central- og Østeuropa og til sidst blev øverste chef for Vesteuropa. I dag er hun bestyrelsesforperson i teknologikoncernen Trifork, sidder i bestyrelsen for Bunker Holding, er næstforperson i sit VL-netværk og underviser på CBS' bestyrelsesuddannelser i digitalisering, AI og cyber.

Samtalen begynder med mangfoldighed, som Anja Monrad konsekvent har argumenteret er et forretningsspørgsmål og ikke et etisk. Det interessante er, at hun selv blev fanget: Hun havde tjekket sit globale lederteam for køn, alder og etnicitet, men opdagede på et bias-kursus, at hun havde ansat udelukkende ekstroverte. Da Dell købte EMC, fik hun for første gang lov at sætte et team fra bunden, og valgte at tackle diversitetspørgsmålet direkte.

I 2008 fik Anja en hjerneblødning under en skiferie i Frankrig. Lægerne kunne ikke sige, hvordan hun ville være, når hun blev udskrevet, og blødningen er stadig ikke et lukket kapitel. Alligevel valgte hun at fortsætte sin internationale karriere.

Vi kommer også omkring AI - for skal man overhovedet have en AI-strategi?


## Medvirkende

Vært: Annelise Vedel, Aetheon
Gæst: Anja Monrad, bestyrelsesforperson og rådgiver

Varighed: 37:37

## Kapitler

- 00:00 Intro og præsentation
- 00:42 Indvandrerbarnet, der lærte diversitet fra bunden
- 02:04 Mangfoldighed som forretning, ikke etik
- 05:01 Hvad gør man, når man opdager sin egen bias?
- 07:26 Dell og EMC: to kulturer og en word cloud
- 11:41 De klassiske fejl som ung leder
- 17:55 Hjerneblødningen i 2008 og valget om at fortsætte
- 23:20 Åbenhed som ledelsesredskab
- 25:22 Rammer AI os alle lige positivt?
- 30:30 Mellem dommedagsprofeter og jubeloptimister
- 31:51 Bestyrelsen: forretningsstrategi før AI-strategi
- 35:53 Ét råd: lav det, der giver energi
- 37:08 Afrunding

---

Brydningstid er en erhvervspodcast produceret af konsulenthuset Aetheon. Vi arbejder i og med forandring hver eneste dag og er oprigtigt nysgerrige på, hvordan ledere håndterer turbulens, ny teknologi og kravet om konstant at følge med markedet.

Derfor inviterer vi ledere med forandringserfaring og som selv sidder midt i udefra- eller interne forandringer til en ærlig snak om teknologien, der ændrer os, hvad der virker, hvad der ikke virker, og hvordan man selv bliver stående, når alt andet ryster.

Værter er Annelise Vedel og Klaus Silberbauer

Abonnér på Brydningstid på Apple Podcasts, Spotify, YouTube eller hvor du normalt finder dine podcasts. Og del gerne Brydningstid med dine kolleger.
Følg os på LinkedIn: Aetheon Consulting.

adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません