"Lynhurtigt, koldt bad, hestehale, betablokkere, kaffe, green smoothie bowl på snapstory og Instagram, bil psykologieksamen, 12, kramme Miriam, skifte tøj, flere betablokkere, bil, parkering, hovedet på rattet. Og så dybe indåndinger ..."

Josephine har lagt en plan. Hun har valgt en ambitiøs uddannelse, den rigtige kæreste og den optimale diæt. Alt skal være perfekt.

Men der er noget, der sitrer inde i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.

Hvorfor kan hun ikke klare det hele? Ditte Wiese (f. 1978) debuterede i 2017 med bogen "Provinspis", som handler om gymnasiepigen Ida, der kaster sig ud i en selvdestruktiv deroute i et forsøg på at finde en puls og en mening i provinsen. I "Og så drukner jeg ..." tager Ditte livtag med et andet aktuelt problem, som en stadigt voksende del af de unge lider voldsomt under: de enorme forventninger til uddannelse og succes fra omgivelserne omkring dem - og ikke mindst det pres, de unge lægger på sig selv. Det uperfekte og det rå har en særlig plads hos forfatteren, som også har ønsket at give en stemme til en generation, der kæmper en ensom kamp mod verden, der forventer perfektion. Ditte har fundet mange læsere, der spejler sig i hendes ærlige billede af en presset ungdom.