検索キーワード： 制作 "Lindhardt og Ringhof" 政治学

Wachstum und Wohlstand sollen in Deutschland endlich wieder langfristig gesichert werden. Doch wie soll das gehen? Dr. Günter Rommel plädiert in seinem Werk "Zukunftsmodell Deutschland - Was wir von Amerika und Japan lernen können" dafür, umfassende Strukturveränderungen der deutschen Wirtschaft vorzunehmen. Hierbei wird ein historischer Vergleich zwischen Deutschland, den USA und Japan hinzugezogen, und es wird ein Modell entwickelt, das die Stärken der japanischen und der amerikanischen Wirtschaft vereint.

I 2007 deltager Julie Østbjerg i Paradise Hotel på TV3. Det kommer til at ændre hendes liv for altid. Men kun til det værre. Kom med under overfladen på et af de mest grænseoverskridende realityprogrammer på TV og tag med Julie en tur i kendiskarrusellen, når hun fortæller om snyd, sex, intriger og taktik. Indblik giver dig lydbilleder fra nær og fjern. I en række små og koncentrerede udsendelser, forsøger vi at optage og fortælle dig om andre folks hverdage, udfordringer og oplevelser. Hvordan ser verden ud hvis man har en fobi for knapper eller drikker ayahuasca i Peru? Lyt med og få indblik.

I 2007 deltager Julie Østbjerg i Paradise Hotel på TV3. Det kommer til at ændre hendes liv for altid. Men kun til det værre. Kom med under overfladen på et af de mest grænseoverskridende realityprogrammer på TV og tag med Julie en tur i kendiskarrusellen, når hun fortæller om snyd, sex, intriger og taktik. "Indblik" giver dig lydbilleder fra nær og fjern. I en række små og koncentrerede udsendelser, forsøger vi at optage og fortælle dig om andre folks hverdage, udfordringer og oplevelser.

Der var engang en ung mand, der en tidlig morgen på vej til arbejde blev hamret ned af en bilist. Hvis Nalles historie var et eventyr, var det jo nok sådan, dét ville starte. Men det her er ikke et eventyr; de ender jo altid godt. For Nalle har trafikulykken betydet, at han på 27. år har daglige og kraftige smerter. Noget, han desværre ikke er ene om. Alene i Danmark lever 825.000 med daglige kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter. Og om nogen, ved film-, tv- og stuntmanden Lasse Spang Olsen en del om smerter. Han har nemlig, sådan ca. 30 år som stuntmand, brækket nærmest samtlige knogler, fået revet et øre af og smadret sit bækken.

Der var engang en ung mand, der en tidlig morgen på vej til arbejde blev hamret ned af en bilist. Hvis Nalles historie var et eventyr, var det jo nok sådan, dét ville starte. Men det her er ikke et eventyr; de ender jo altid godt. For Nalle har trafikulykken betydet, at han på 27. år har kraftige daglige smerter. Noget, han desværre ikke er ene om. Alene i Danmark lever 825.000 med daglige kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter. Og om nogen, ved film-, tv- og stuntmanden Lasse Spang Olsen en del om smerter.

Der var engang en ung mand, der en tidlig morgen på vej på arbejde blev hamret ned af en bilist. Hvis Nalles historie var et eventyr, var det jo nok sådan, det ville starte. Men det her er ikke et eventyr; for de ender jo altid godt. For Nalle har trafikulykken nemlig betydet, at han på 27. år har voldsomme daglige smerter. Noget, han desværre ikke er ene om. Alene i Danmark lever 825.000 med daglige kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter. For dem, er det stadige spørgsmål, hvordan lever man med sine smerter?

De kommer strømmende fra hele verden til Danmark for at opleve vores unikke velfærdsland. Alligevel er det en folkesport at betale mindre i SKAT. Men hvorfor nu det, når SKAT betaler for netop velfærden? I "Velfærdsland TALK #18: Kære SKAT" snakker Sara Jespersen, fra Oxfam IBIS og Nalle Kirkvåg om verdens allermest usexede emne.

Egentlig er det lidt mærkeligt; mens hele verden kommer til Danmark for at opleve vores unikke velfærdsland, er det en folkesport at betale mindre i SKAT. Men hvorfor nu det, når SKAT jo finansierer den verdensberømte velfærd, som et massivt flertal bakker op om? Den også for tiden nok så udskældte SKAT er noget, mange danskere bare elsker at hade og som noget, alle har en holdning til.

Er fremtidens velfærd grundlæggende truet? Det, frygter Paul Metelmann, der selv har taget rejsen fra ufaglært til veluddannet. Som søn af et par hønseavlere i økonomisk krise var dét kun muligt takket være velfærdslandet Danmark. Rejsen starter med fædrelandskærlighed og nazi-soldatens pligt, men ender med en akademisk uddannelse. I dag underviser og vejleder Paul på flere universiteter, bl.a. RUC og Københavns Universitet. Han en altså en ægte mønsterbryder og velfærdsforløser.

Engang i mellem er det bare skønt endelig at høre en positiv historie. Og sådan en er lige præcis podcasten med 24-årige Anna Øhlenschlæger! Som barn og ung kom hun i psykiatrisk behandling for OCD. Her mødte hun en psykiatri, der både rummede, anerkendte og samt gav hende livet tilbage. Hendes møde med psykiatrien og velfærdslandet Danmark er simpelthen en ægte solstrålehistorie I dag læser Anna geologi på Københavns Universitet.

At livet langt fra altid er nemt; dét ved de fleste nok. Men når man har det ekstremt skidt, kræver det altså ekstra tid, plads og ro på for at få det bedre. Velfærdsland TALK handler denne gang om 24-årige Anna Øhlenschlæger, der fra slutningen af barndommen og langt ind teenageårene gik til psykiater pga. tvangslidelsen OCD. Men til forskel fra mange andres møde med psykiatrien, fik Anna Øhlenschlæger netop den nødvendig tid til at blive rask. Hjælp til Anna fra velfærdslandet Danmark er også derfor en ægte solstrålehistorie!

Enhver der har prøvet at miste sin mor, far, bror eller søster ved, at dét gør fandens ondt. Men hvordan kommer man igennem en livsødelæggende og totalt lammende sorg? Det samtaler Nalle Kirkvåg med Preben Engelbrekt om. Preben er stifter af og direktør for Børn, Unge og Sorg, der tilbyder bl.a. børn og unge hjælp til at komme gennem sorgen For dem er nære døds-tab og livstruende sygdom endnu hårdere.

Alle i Danmark har hørt om Johanne Schmidt-Nielsen. Og det er egentlig ret imponerende, da hun jo er det der socialist. Også derfor vil hun sætte skatterne op for de velbjærgede og have meget mere omfordeling fra rig til fattig i Danmark. Alligevel er hun så populær, at der ved Folketingsvalget i 2015 var 40.425 danskere, der stemte personligt på hende. Det var næsten 13.000 flere, end Lykke Rasmussen fik på 4. pladsen. Men Johanne har længe været populær. I 2011 skrev Tau Mau en kærlighedssang til hende, der for gik viralt på YouTube.

Kan kunst ændre vores tanker om og hvordan, vi færdes i verdenen? Det spørgsmål, undersøger den danske kunstnergruppe Superflex på Roskilde Festival 2016. Her spejler kunstinstallationen Flagship Shelters/Bottle Collectors VIP konflikten mellem et privilegeret, købestærkt publikum og de pantsamlere, der tager på festival alene for at tjene penge på at samle pant. Nalle Kirkvåg har inviteret Jakob Fenger til en samtale om kunstens mulige tranformerende energi. Og til en snak om velfærd, forbrug og solidaritet.

Hvorfor er det så svært at tænke uden for pladen i social- & arbejdsmarkedspolitikken? Og hvorfor skal dem, der tænker netop anderledes, straks udskammes pga. deres anderledes tanker? Det, undersøger Mathias Herup Neilsen og Nalle Kirkvåg i en samtale, de startede i "TALK #7" For det er da tankevækkende, at man ikke må tænke nyt og anderledes eller udfordre konsensus. For politikken ligger helt fast!

Mette Frederiksen snakker solidaritet, ret og pligt. Joachim B. Olsen om slaphed i velfærdslandet Danmark. Og Lars Lykke Rasmussen siger igen og igen, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det lyder jo som om, de synes noget meget forskelligt. Men alligevel føres den samme politik: færre midler til dem på kontanthjælp. Men hvordan kan så vidt forskellige fortællinger ende med fælles lovgivning?

"Timerne der passerer på en psykiatrisk afdeling, er de længste jeg har levet igennem. Tiden er en kompakt masse, en klippe foran én man aktivt skal hakke sig igennem, kæmpende og svedende; som redskaber bruger vi ikke hammer og segl, men kaffe, smøger, bordtennis og brætspil at slå tiden ihjel med. Med så sløve våben tilgængelige føles det som at svømme ad en uendelig flod i substans så tyk som tjære."

Den 25. september 2010 tidligt om morgenen blev Københavns Politis Hundeafdeling anmodet om assistance til afsøgning af et gerningssted og omkringliggende arealer i forbindelse med en voldtægt af en 17-årig pige, der på vej til sin bopæl blev grebet bagfra og efterfølgende voldtaget og udsat for andre overgreb af en gerningsmand.

I fremadrettede efterforskninger sker det jævnligt, at den mistanke, sagen tager sit udgangspunkt i, afstedkommer oplysninger om helt anden kriminalitet. Den kendsgerning blev Midt- og Vestjyllands Politi hen over foråret og sommeren 2011 endnu en gang mindet kraftigt om, da en mistanke om, at en stor mængde kokain snarligt ville blive udsmuglet fra Danmark til Tyskland, resulterede i én af de største sager vedrørende berigelseskriminalitet, politikredsen har behandlet. Alle navne er fiktive.

Denne sag handler om, hvor svært det kan være at efterforske en pyroman, der er aktiv over mange år i mange forskellige politikredse. Sagen tager sit udgangspunkt i 2008, hvor kriminalteknisk Centers teknikere med speciale i brandundersøgelser bliver inddraget i efterforskningen af en et år gammel brandsag. I de følgende tre år, indtil anholdelsen af pyromanen, foregik der et kæmpe efterforskningsarbejde i den politikreds, hvor pyromanen til slut blev anholdt.