検索キーワード： 制作 "Lindhardt og Ringhof" 大衆小説

Den rige Daniel Tue fra gården Gammeleje har altid ønsket, at hans unge plejesøn Henrik Ørli og hans niece Martha Tue skal giftes med hinanden og overtage den store gård ved hans død. Som så ofte går kaerligheden dog sine egne veje, og Henrik forelsker sig i Inge og fortaber derved sin ret til gården. Martha, der inderligt elsker Henrik, svaerger at haevne sig og kaster den lille halskaede med guldskoen, som Henrik gav hende, dengang han stadig holdt af hende, fra sig. Den bortviste Henrik sejler fra Danmark for at tjene penge nok til at gifte sig med Inge, men ingen på Gammeleje hører fra ham igen. Inge gifter sig til sidst med Jørgen, Henriks barndomsven og den nye arving til Gammeleje, og får en datter. 22 år senere kommer en fremmed mand til gården.

Landbrugskrisen og de lave kornpriser har tvunget det lille samfund i knae, og kreditorerne banker nu på døren hos Hans Wilhelm Bille. Hans fabrik giver underskud, og han har selv spillet højt spil med sine opfindelser - og har tabt. Premiereløjtnant Starup, der altid har vaeret ude efter ham, bliver indsat som direktør for fabrikken, og Bille mister alt. Hans rige hustru, Hilde, forlader ham til fordel for hendes barndomskaereste og tager tvillingerne, Erik og Birthe, med sig. I sorg og skam flygter Bille fra landsbyen og ender på en båd til Norge. Den nat beslutter han sig for at gøre en ende på alting. Men skaebnen vil det anderledes. Han bliver reddet af den tavse fisker, Eigild, og hans kone, den smukke Gunna, og Hans Wilhelm Bille forvandler sig til den fattige fisker Jønk.

Morten Korchs "Jul på landet" rummer i selve titlen et skaer af romantik. Her skildres den gode, gamle jul med julesne og julestemning. Ingen har som Morten Korch skrevet så mange morsomme, hyggelige og romantiske julehistorier. Hans julefortaellinger udkom i julehaefter, ugeblade og aviser landet over og har skaffet ham en stor og trofast laeserskare. Få danske forfattere har som han formået at fange det glimt af juleskaer og stemning; hvad det vil sige at holde en rigtig, dansk jul.

Vi drømmer alle om julen, som den var i gamle dage, og ingen forfatter har som Morten Korch formået at skildre vor gamle jul i al dens farvestrålende glans. Her er samlet en raekke historier, hvor forfatteren udfolder hele sin livsfulde og sprudlende fortaelleevne med rig variation af figurer og miljø. I disse noveller er stemningen lys og smuk, vanskeligheder overvindes, hårde hjerter smeltes, kaerligheden sejrer og mennesker forsones, så julens budskab om fred på jord stråler.

Ingen kan som Morten Korch skrive om den danske jul. I "Julestemning" findes et rigt varieret udvalg af hans bedste julehistorier, der alle har det til faelles, at kaerligheden til julens gode budskab stråler igennem. Disse muntre, fine og rørende historier foregår på en gammel købmandsgård, på en fabrik, på gamle slaegtsgårde, på stolte borge og i de små, jaevne bondehjem. Omgivelserne og menneskerne varierer, men Morten Korch fortaeller hver historie med samme medmenneskelighed og lune.

Den gamle købmandsslaegt, familien Junker, har altid vaeret stridbar, så da to brødre kommer op at skaendes om den faedrene arv, splittes familien på midten. Mange år går, og de røde og de hvide Junkere forsøger gennem flere slaegtsled at udkonkurrere hinanden. Rasmus Junkers søn, Jørgen, er det nyeste skud på stammen. Også han indrulleres i 'krig' for slaegten. På den anden side af kløften står den 25-årige Helga Junker, der er fast besluttet på at løfte arven fra sin far. Hendes bror, Konsul Thomas Junker, har altid haft et skrøbeligt helbred, og da han maerker, at hans sidste time naermer sig, kaster han slaegtens stolthed overbord i forsøget på at hele bruddet mellem de to grene af familien. Men kan Jørgen og Helga, der har bekriget hinanden siden barndomsårene, begrave stridsøksen?

Der er nu gået 30 år siden de dramatiske hændelser på Stillebæksgården. Knud og Bodil giftede sig og flyttede ind på gården, og familien Væver modtog det, der svarede til hans arv i rede penge. Med pengene byggede Ole Væver en stor fabrik inde i København og ansatte derefter Knud som direktør. Det er gået godt for begge familier, og lykken vil, at Oles ældste søn, Henry, og Knuds yngste datter, Kærlille, er blevet forelskede i hinanden.

Efter et laengere ophold i København vender den unge Kaj Funke hjem til den lille købstad, hvor han blev født. Hans plan er at starte en forretning og gifte sig med bankdirektørens niece, Ellen, som han har elsket, siden de begge var unge. Men bankdirektøren modsaetter sig aegteskabet, for Kaj tilhører arbejderklassen, og han naegter samtidig at låne ham penge til hans forretning. De unge beslutter sig for at gifte sig alligevel, men et bankkrak i den københavnsk bank, hvor Kaj har sine penge, betyder slutningen på drømmen. Endvidere har Kajs barndomsveninde, Karen, fået et uaegte barn, og da hun naegter at fortaelle, hvem faderen til hendes barn er, begynder Ellen at frygte, at der alligevel er sandhed i hendes onkels opfattelse af Kaj.

Poul Knudsen fra Kildehuset vokser op i landsbyen Nærup på Fyn omkring århundredeskiftet. Poul er en dygtig landmand, men efter han har været på en grundtvigiansk højskole, har han vendt sig mod mange af de traditioner, de gamle landmænd står for. Opildnet af en ny, socialistisk ånd prøver han at bryde med Venstre-bønderne, men det bliver ikke en let kamp. Da han endvidere forlover sig med Else, der er i tjeneste på herregården Nærupgård, bliver kampen personlig.

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kaerligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelaegge hele slaegten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter braendte hans gård ned, og han blev anklaget og faengslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde vaesen, bringer glaede til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen.

På det store, smukke gods, Næsbygård, lever godsejer Martin Kaas, hvis eneste barnebarn, den nu 17-årige Martin, er rejst til sin bedstefars fætter i Texas for at lære om kvægavl. Men godsejeren opdager til sin bestyrtelse, at der er krybskytter i godsets skove. Stutteribestyreren på godset, Anker, skriver til sin bror, Thomas, der er politimand, og beder om hjælp. De har på fornemmelsen, at mindst én af krybskytterne må være en stedkendt person, så Thomas forklæder sig som en almindelig landarbejder.

Da den 62-årige Claus Rønne kommer på besøg hos sin brors enke, Kirsten, på Rønneholm, mærker han straks, at der er noget galt. Hans smukke svigerinde modtager ham med fortvivlet tavshed, og heller ikke hendes søn, den unge Wilhelm, ved, hvad hun går og ruger over. På nabogården, Holmegård, er der til gengæld et farligt postyr. Jens Clausen og hans kone Abelone har sat sig i hovedet, at deres eneste barn, den blide Grethe, skal giftes med Wilhelm, men både Wilhelm og Grethe nægter.

Den unge Palle arbejder på en opfindelse, der skal bringe rigdom til den gamle mølle og forhindre, at Møllehuset bliver taget fra hans familie. Men han kommer i kløerne på den udspekulerede ingeniør Karl Thomsen, der har set sig lun på både opfindelsen og Palles kommende brud, Sara, og ikke vil sky nogen midler for at få fingre i dem begge. Men Sara, der som lille kom til gården, har ben i næsen, og hun vil ikke slippe hverken Palle eller Møllehuset for alverdens guld.

Ludvig Bomann og hans kone Jane har kendt bedre dage, men på trods af fattigdom, er der både plads til hjerterum og varme hos de to gamle mennesker. Deres unge nevø, Hannibal, mister sin kone i barselssengen, og de to gamle tager beredvilligt imod den lille dreng, selvom de knap har råd til at betale for føden. Da de hører, at deres fætter i Sverige er død og har efterladt sig både formue og datter, beslutter de sig for at hjælpe skæbnen lidt på vej.

Da Jakob Rønne vender hjem efter mange år i udlandet, er det til økonomisk ruin og et vanaeret familienavn. For hans bror Marius har spekuleret vildt og har til sidst også foretaget ulovlige transaktioner for at holde sin fars mistanke stangen, og da han bliver afsløret, tager han sit eget liv. Faderen, Konsul Rønne, har gjort sit bedste for at betale deres skyldnere tilbage, men den gamle mand er dybt nedbøjet af sorg, og Jakob kommer hjem til sin fars dødsleje. Den griske direktør Ravn, hvis bror lokkede Marius til at spekulere, er nu hovedejer af firmaet, og Jakob forlader i vrede byen. Han får job som forretningsfører hos Snedker Lime, et geni, hvis opfindelser ganske sikkert vil kunne indbringe mange penge, men som sidder i saksen hos advokat Gøde. Gøde vil have både patenter og Limes kønne datter, Ellen, og da Jakob finder ud af, at direktør Ravn også har fingrene med i spillet her, kaster han sig ind i kampen for at redde både Ellen og firmaet.

I det gamle Møllehus hersker en trykket stemning. Enken Birthe Jervelund har giftet sig med sin afdøde mands faetter, og Niels Jervelund, hvis vaesen udadtil ellers kan vaere charmerende, har vist sig at vaere en slet hustyran. Kun Birthes unge datter, Ingeborg, har vovet at gå imod sin stedfar, og er derfor blevet sendt bort til en slaegtning på Sjaelland. Men nu er Ingeborg blevet myndig, og Niels aner ikke sine levende råd. For han har hersket enerådigt over den gamle mølle, men møllen tilhører Ingeborg, og nu vil hun tage den i besiddelse. Sammen med sine kumpaner planlaegger han at gifte hende bort til Jeppe Dinesen, den dovne søn af byens rigeste mand. Men han har gjort regning uden vaert. For møllersvenden Jakob elsker også Ingeborg, og Ingeborg selv har vist også noget at skulle have sagt i den sag.

Staerke viljer brydes med hinanden i Morten Korchs roman "Mosekongen". Det store mosedrag, der ligger på herregården Kaerholms jorder, er spaendingspunktet i striden, og det dramatiske opgør mellem de to grupper truer med at knuse det lille samfund. På den ene side står slotsherren på Kaerholm, Claus Munk, som kaemper for at bevare sin faedrene gård, og hvis nevø, Jørgen, er blevet anklaget for en forbrydelse, han ikke har begået. På den anden side står landarbejderne, ledet af Julius Sander, der kaemper for at skaffe landstykker til unge landmaend, der ikke som Munk har arvet jord. Det er en roman om kamp og kaerlighed, kamp om jorden og kamp for retfaerdigheden, som kun Morten Korch kan fortaelle det...

Den 15-årige Martin er enearving til godset Naesbygaard, hvor han bor sammen med sin bedstefar, den gamle Martin. På overfladen ånder alt lutter idyl, men mørke sager rører på sig i den lille landsby ved godset. Fru Helenes søn, Torben, har endnu ikke opgivet at få fjernet den unge Martin og derved selv blive arving til godset. Martin har knyttet et naert venskab til den jaevnaldrende Elice, der bor sammen med sin stedfar, byens smed, som er kendt som en religiøs og godhjertet mand. Elice betror dog Martin, at hendes stedfar er en ond mand, der laver ulovlige forretninger med forvalteren fra godset. Da Martin bliver bortført med krav om løsepenge, er det op til Elice at opklare sagens rette sammenhaeng og få Martin tilbage til Naesbygård. "Naesbygårds arving" er anden bog i serien om familien på Naesbygård og er filmatiseret med bl.a. Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Sonja Oppenhagen i hovedrollerne. Laes også den sidste bog i serien: "Krybskytterne på Naesbygård".

Da den unge Wilhelm Dros vender hjem fra København, er det med tunge skyer haengende over sig. I København har han brugt hele sin pengearv på den smukke og feterede skuespillerinde Lilly Sommer, og da hans fars penge ikke rakte til, lod han sig lokke af spekulanter, der udnyttede familienavnets gode ry og omdømme til at låne penge - penge Wilhelm nu ikke kan betale tilbage. Familiens skib og faderens stolthed, "Niels Dros", står som garant, og Maegler Junge, der ejer en anpart i skibet, truer med at indløse gaelden med det samme. Wilhelms onkel, Konsul Johan Dros, lover at hjaelpe den unge mand på én betingelse: At han gifter sig med Karen Rønne og tager hende med på den skibsrejse, der kan redde familien fra økonomisk ruin. Wilhelm og Karen staevner nu ud på en farefuld faerd, men kan Wilhelm opgive den eksotiske lilje for en bly viol?

Som 12-årig bliver den foraeldreløse Jens Bro sendt til Chresten Bonde og hans kone, Karen, på Pilegården. Chresten tilhører den gamle bondeaet, og hans liv er bundet op i alle de gamle, stolte traditioner, der hører bondemaendene til. Hans kone derimod er ivrig tilhaenger af grundtvigianismen, og det kommer til brydninger mellem de to. Jens kommer hurtigt til at holde af livet på bondegården, men hans hjerte laenges efter noget andet: Han vil vaere købmand som sin bedstefar og genvinde den gamle mands plads i samfundet. Da han bliver tilbudt en plads i familiens gamle købmandsgård Brogård, siger han derfor straks ja. Der går dog ikke lang tid, før Jens opdager, at Brogården er i store, økonomiske vanskeligheder. Købmand Thomas Knudsen har laenge fulgt sin ven Olsens råd, men denne har onde bagtanker. Thomas lider endvidere af et knust hjerte, for Konsul Mule har naegtet ham sin datter, Ingeborg. Også Jens har hjertekvaler, for hjemme går den smukke Anna Lise, Chrestens datter, og venter på ham.