検索キーワード： 制作 "Lindhardt og Ringhof" 歴史小説

"Mens årene gik" skildrer også folket på egnen omkring limfjorden. Historierne fremstår som enkeltstående "billeder", der sindigt og lunt beskriver skaebner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslaegtet med Selma Lagerlöfs. Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923).

I "I fest og trængsler" bliver Else forelsket i en musiker og flytter til Viborg. Hun får et barn og søger at holde det skjult for familien. Et andet tema er krigen i 1864, hvor flere af egnens unge maend deltog. Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923).

I "Blandt de unge" fortaelles der om den livsglade generation af unge i Sødalen, hvis livsglaede og lystighed. Mikkel fra Møllen er egnens eftertragtede ungkarl - danseglad og misundt af de andre karle, elsket af pigerne. Alle drømmer de om Mikkel. Undtagen Lise. Og hun er den eneste, som Mikkel alvorligt taenker på.

"TRE GAMLE KVINDER" er den tredje af Marie Bregendahls noveller om Sødalsfolkene og hendes barndomslandsby Salling mellem Skive og Viborg i tiden fra 1864-1885. Novellerne placerede Marie Bregendahl på det litteraere landkort med sin folkelige realisme i serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien.

"Peter Guldgraver og hans eneste ven" er den anden af Marie Bregendahls noveller om Sødalsfolkene og hendes barndomslandsby Salling mellem Skive og Viborg i tiden fra 1864-1885. Novellerne placerede. Marie Bregendahl på det litteraere landkort med sin folkelige realisme i serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923).

"Alvida" skildrer kvinden Alvilda og hendes udbrud fra et jysk landsbykollektiv, da hun i strid med traditionen bryder op fra hjemstavnen, følger sin erotiske lyst, rejser til København og gifter sig. Efter et forlist aegteskab vender hun tilbage, men forgaeves. Hun er blevet sindssyg.

Hvor kom koen Audhumbla fra? Hvordan fik Odins hest, Sleipner, otte ben? Hvorfor blev ravnene Hugin og Munin Odins udvalgte fugle? Hvordan blev Tors to bukke udvalgt til at traekke Tordenvognen? Desuden er der en ny fortaelling om, hvordan Thors Mjølner blev skabt, og en ny beretning om, hvordan verden blev skabt af to hovedskaller. Med "Vølvens sang" genfortaeller Bent Haller den nordiske mytologi i et kraftfuldt, farverigt sprog. Romanen er opdelt i 23 kapitler, i hvilke Vølven fortaeller om både verdens skabelse og undergang.

Alltid ska det drabba oss, protesterar Porta från förarsätet. Oss fattiga kulier jagar de så det ryker om strumporna. Man är så motbjudande oförskämt rask och sund och alla grannens kulor viker undan för en så man aldrig kommer ifrån det här skitkriget och får vräka sig på lasarett. Och man riskerar att bli ihjälslagen på alla möjliga sätt för en ynka Mark om dagen, fyller Lillebror i. Men en dag, på permission hos vackra Wera, anar Porta plötsligt en möjlighet att välbärgad kunna dra sig ur kriget.

GPU-fängelset ligger som ett ohyggligt hot på toppen av en höjd och allt som oftast försvinner det i snöyran. Ryssarna är där och har befäst det. Plötsligt låter det som om något kommer nerramlande genom ett stort rör, följt av ett åskdunder. Snön sprutar upp i kaskader framför oss. Det här gillas inte, protesterar Porta nerifrån sin snögrop. Det var ju vi som skulle skjuta med mörsare och inte kollegorna på andra sidan. Alltid ska de bryta mot överenskomna regler!

- Krigsrätten står alltid redo att ta emot dig i det här kriget, säger Gregor. Om det inte smäller hamnar vi inför krigsrätt. - Och om det smäller och Ivan får tag i oss hamnar vi inför en annan krigsrätt, ler Porta. - Man ska inte tänka så mycket, håll i järnhatten, snart smäller det, gastar Lillebror. Långt uppe i norr, mellan Sala och Murmansk, opererar 27e pansarstraff-regementets 5e kompani som fjärrstridspartisaner bakom de ryska linjerna. Deras uppgift är att spränga broar och fördämningar.

Plötsligt exploderar en signalraket på andra sidan berget, men knallen från explosionen når inte ner till det ramponerade tåget. - Det är inte bara för att njuta av åsynen som de avfyrar en sån där raket, mumlar Lillebror. De ger sig inte förrän vårt tåg är utspritt över hela Strumadalen. - Jag föreslår att vi sticker innan partisanerna kommer tillbaka, säger Porta. Vi har egentligen inget att tala med dem om. - Vansinnigt, det är fanflykt, hörs en skräckslagen röst.

Det går rykten om att vi ska till Warszawa. Där lär fan vara lös. Heide, som alltid vet besked, påstår att tusentals engelska fallskärmsjägare har kastats ner där och att polska soldater strömmar dit från skogarna. Hela Himmlers SS-Dirlewangerdivision skall ha slaktats på en enda natt. Det sista tror vi gärna på, för det stämmer med våra önskningar. SS-Brigadeführer doktor Dirlewanger är nog den mest hatade mannen i hela Östeuropa.

SS-Generalens visselpipa ljuder. Ett helvetes larm bryter lös. Projektiler yr in bland de vitklädda gestalterna. "Fältväbel Beier!" kommenderar löjtnanten. "Ni arbetar er in i skogen med er pluton. Vi ger er betäckning." "Alltid vi! " knotar Porta. "Varför ska vi ensamma vinna Adolfs segerrika återtåg? Hela kriget skulle gå på tok om inte vi fanns. Det är ingen av oss som tvivlar på att vi har förlorat kriget. Men ingen talar om att ge upp. I all sin uselhet är livet för dyrbart för oss."

Stedet er Rom, og tiden er cirka år 60 f.Kr. Forskellige magtfulde maend kaemper om magten i republikken. Dette er historien om virkelige historiske personer, deres alliancer og forraederi, deres grusomheder og forbrydelser. I en alder af 48 sidder Cicero, politiker, konsul og sin tids største taler, i eksil. Ved at love at støtte Caesar - hans unge, ubarmhjertige rival - får han lov til at vende tilbage til Rom. Derfra kaemper han sig vej tilbage til indflydelse; først i retssalene, så i Senatet og siden i sine magtfulde skriverier, indtil han for en kort, men glorvaerdig stund er den mest fremtraedende statsmand i byen.

DE DØDE OG DE LEVENDE er en roman om krig og kaerlighed, om skyld, forraederi og begaer. Den følger en gruppe modstandsfolk i København 1943-50. Deres hemmeligheder, løgne og drømme. Stilheden efter kampen, den svaere fred. I 1943 ligger besaettelsen tungt over Danmark. Det unge kaerestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Lederen, faldskaermsagenten "Herbert", presser dem til stadig farligere aktioner.

Den 16-årige komtesse Charlotte LaSalles tilværelse er præget af dyb fattigdom indtil den dag, den rige greve af Toulon får øjnene op for den smukke pige. Grevens ry er plettet, og det er ikke uden bange anelser, at den unge pige giver ham sit ja. Men det er først, da hun møder kaptajn Charles Fersen, at det går op for hende, at hun har solgt sin kærlighed for jordisk gods og en fin titel. Kan hun slippe ud af sit fængsel og vinde den sande kærlighed, inden det er for sent?

Fem unge - tre piger og to drenge. En sommer. Den 16-årige husmandsdatter Nethe får plads i køkkenet på godset Carlsholm. Her bor den jaevnaldrende Luise, datter af huset, samt Hansine, der er vokset op på børnehjem, men nu har fået plads i køkkenet ligesom Nethe. Der er langt fra Nethe og Hansines travle køkken til Luises fornemme verden - eller er der? Luise og Hansine forelsker sig begge i skyttens søn Peter, mens Nethe begynder at maerke noget helt nyt i forholdet til barndomsvennen Ib.

Året er 1865. Koloniseringen af New Zealand er i fuld gang og praeget af voldelige opgør mellem de engelske kolonister og lokale maorier. Samtidig udspilles en storpolitisk magtkamp i Europa, mellem Østrig, Tyskland, Frankrig og England. I Danmark ruller efterdønningerne af nederlaget ved Dybbøl, og den tidligere statsminister D.G. Monrad vaelger at rejse i eksil i New Zealand. Med samme skib er en dreng, som er søn af en engelsk adelsdame og en maorileder. Han skal samle stammerne og til gengaeld for hans udlevering garanterer maorierne fred.

Bent Haller genfortaeller her af en af verdenslitteraturens største klassikere, Homers Iliaden. Omkring år 1200 før vores tidsregning, kastes Graekenland ud i en voldsom krig. Prins Paris fra Troja har under påskud af et venskabsvisit hos den graeske kong Menelaos bortført hans kone Helene, den smukkeste kvinde i verden. I raseri samler Menelaos de graeske konger under sig, og sammen drager de i krig mod bystaten Troja. Den unge krigerhelt Achilleus og hans bedste ven Patroklos kaster sig ud i kampen, og da trojanernes største kriger draeber Patroklos, udfordrer Achilleus ham til en duel, der får selv guderne til at ryste.

Under besaettelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne faerdes trygt på gader og straeder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilvaerelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed - en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstaendigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet. Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit. Uddrag af bogen Mit svaerd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde naesten alle gader en haer, og soldaterne havde enten en lanse eller et svaerd, som var lavet af et stykke trae, som de -havde de stjålet eller købt på det store savvaerk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengaeld naesten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den - og når man samtidig taenkte på, hvor lang han selv var - var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville vaere umuligt for Lorte-Lars og hans haer at traenge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Praerien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.