検索キーワード： 制作 "Lindhardt og Ringhof" 古典

Bei dem Titel "Immensee" handelt es sich um ein Frühwerk des bedeutenden deutschen Schriftstellers und Lyrikers Theodor Storm. Die Novelle wurde im Jahr 1849 erstmalig veröffentlicht und machte ihn bereits damals als Schriftsteller einem breiten Publikum bekannt. In der Novelle berichtet ein älterer Mann rückblickend von seiner unerfüllten Liebe zu einer jungen Frau, die er bereits seit Kindheitstagen kannte.

"Silas Marner: The Weaver of Raveloe" is a novel by George Eliot. Her third novel, it was first published in 1861. An outwardly simple tale of a reclusive weaver, in its strong realism it represents one of Eliot's most sophisticated treatments of her attitude to religion.

Et anonymt brev fører til en retssag mod Ellinor Carlisle, der står anklaget for et mord, som hun resolut erklærer sig uskyldig i. Nøglen til sagen ligger i brevet, som har lokket Ellinor og hendes forlovede langt ud på landet til hendes døende tantes store, forfaldne hus, hvor den smukke unge Mary Gerrard ifølge brevet forsøger at fedte sig ind hos den gamle for at komme med i hendes testamente. Da Mary findes død, falder mistanken straks på Ellinor. Hercule Poirot bliver sat på sagen, og han er langt fra overbevist om, at politiet har fundet den rigtige morder.

Hun er rig og privilegeret og mener, at det er, som det bør være. Hun kan være ulidelig, men alligevel er hun elskelig. br br Hun hedder Emma og er yngste datter af mr. Woodhouse, og da hendes mor er død og hendes søster gift og flyttet, er hun førstedame på familieejendommen Hartfield i Surrey. En position hun finder er både naturlig og fortjent, omgivet som hun er af kærlige venner og en elskelig og hypokondrisk far.

Intet kan ødelægge ens fremtidsplaner som en dybfølt forelskelse i et upassende parti, måtte markisen af Ruckford sande. Han var dybt og intenst forelsket i den smukke Vanessa, men et ægteskab med en kunstnerdatter kunne absolut ikke komme på tale. Derfor kom han med et andet forslag, der fik Vanessa til at splittes mellem at være absolut draget imod den mand, hun elskede, og forskrækkes over det forslag, han kom med.

"Da jeg blev fire år gammel, kom godsejer Gordon for at se på mig. Han undersøgte mine øjne og mine tænder og følte hele vejen ned på mine ben. Derefter måtte jeg gå, trave og galopere foran ham. Han så ud til at kunne lide mig og sagde: "Når den er blevet trænet, vil den klare sig fint." Min ejer sagde, han selv ville ride mig til, da han ikke ønskede, jeg skulle blive skræmt eller komme til skade. Og han spildte ingen tid. Næste dag begyndte han." I Anna Sewells klassiker fortæller hesten Sorteper om sit liv i England i 1820’erne.

"Da der var gået nogen tid, forekom det mig, at havren blev meget sparsom. Jeg fik bønner blandet med klid i stedet for havre. Efter to eller tre uger begyndte dette at tage på mine kræfter og på mit humør. Græsfoderet var, selv om det var godt, ikke nok til at opretholde min foderstand uden korn. Jeg klagede imidlertid ikke eller lod mig mærke med mine savn." I Anna Sewells klassiker fortæller hesten Sorteper om sit liv i England i 1820’erne.

Den nittenårige Anne Elliot forelsker sig i den fattige, men ambitiøse søofficer Frederick Wentworth, men hendes familie overtaler hende til at bryde forlovelsen. Da Anne atter møder Frederick Wentworth, er hun syvogtyve år, ugift og aldrig kommet sig over sin forelskelse. Wentworth er nu velhavende og stadig på udkig efter en hustru, men han har ikke tilgivet Anne, at hun afviste ham dengang. Spørgsmålet er, om han nogensinde vil kunne. "Overtalelse" er en morsom og gribende klassiker om kærlighed og kvindesind.

Et landsbysamfund rystes i sin grundvold, da greve Trolles datter bliver voldtaget af frikirkeprædikantens søn. Greven, der før har været meget begejstret for frikirkeprædikantens idealer om et anarkistisk samfund af fromme mennesker, der lever sammen med kærligheden og den medfødte moral som vejviser, ændrer nu holdning og tørster efter hævn. Den gamle præst Castbierg, som har stillet sig til modværge mod frikirkens moderne idealer, vælger nu at lade troen og samvittighedens stemme overdøve lovens, og støtter greven i hans hævntogt.

I 1700-tallets Paris arbejder Jacques på sin fars restaurant, hvor han en dag møder en mærkelig abbed. Abbeden tilbyder Jacques kost og logi, hvis den unge dreng vil lade abbeden undervise ham i græsk, latin og kristendom. Det lyder mærkeligt, men alligevel tager Jacques imod tilbuddet. Det viser sig imidlertid, at abbeden har en lettere aparte tilgang til kristendommen og samfundet som helhed. Sammen kommer de ud for lidt af hvert og møder de mest mærkværdige eksistenser.

"Vinteren nærmede sig. Endnu kæmpede den med høsten og strøg langs den skiferblå himmelrand brummende ligesom et sultent vilddyr, der når som helst kunne springe på og hugge tænderne i verden - endnu gav de byger, der trak op, kun et tyndt lag hurtigt smeltende tøsne - endnu kom dagene dragende halvsløve, blåfrosne, bange, fyldt med alle mulige klagelyde, rigtig nogle grå genfærd af dage." I W.S. Reymonts firedelte mesterværk "Bønderne" bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

På en gammel slægtsgård på Vestlandet i Norge kæmper bonden Ivar Sjøtun og hans hustru Bergfrid med store økonomiske vanskeligheder. Ivar lader sig lokke til ulovlige forretninger, hvorved han får sat gården over styr og modtager en fængselsdom. Men i ulykken holder familien sammen, selvom også både Bergfrid og de tre voksne børn kæmper med hver deres vanskeligheder. Alfred Hauge (1915-1986) var norsk forfatter og journalist. Hauge står som en af de mest betydningsfulde kristne forfattere i moderne norsk litteratur.

Knud Hjortø tegner et smukt og hjertevarmt portræt af en dansk kvindes liv i slutningen af 1800-tallet. Fru Herta er ikke særlig køn, og hun er hæmmet af en dårlig opdragelse hos sin snobbede mor. Ikke desto mindre er fru Herta selv et ordentligt menneske, selvom noget dybt i hendes personlighed gør det svært for hende at blive rigtig lykkelig. Som 70-årig ser hun tilbage på sit liv og gør status over sine valg og deres udfald.

Fribonden Esben er i modsætning til sine standsfæller et oplyst menneske, der er opsat på at forbedre sine egne forhold, og i årene efter stavnsbåndets ophævelse kæmper han en hård kamp for at forjage sløvheden og slavementaliteten hos bønderne, så de kan tage ansvar for deres eget liv. Romanen er ikke bare en spændende historie om en fars kamp for at skabe en bedre fremtid for sine børn; den er også et værdifuldt billede på en brydningstid i dansk historie set fra bøndernes synspunkt. "Fæstebondens børn" er anden del i A.J.

"Ærgrelsen og raseriet kogte i ham endnu, gang efter gang stod han stille ved koen og bandede. Ellers drev han rundt i gården og kiggede ind, snart i laden, snart i loen, uden selv at vide, hvad han så efter; Tabet nagede ham." I W.S. Reymonts firedelte mesterværk "Bønderne" bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet.

""Hvordan kan min lille pige dog sige sådan," hulkede hun. "Har jeg ikke gjort alt for Viveka? Har lille Pappa og jeg ikke opofret os, for at vore børn kunne få et godt hjem, og så lønner du os på den måde!" Viveka blev kold fra hoved til fod ved moderens udbrud. Havde hun ment det så slemt? Hun vidste det ikke mere. Hun havde besøgt et andet hjem, hvor tonen var friere og gladere, og var kommet til at anstille sammenligninger. Det var jo kun det.

"Kræmmerens søn" er historien om en dreng, som bliver forladt af sine forældre og sat i pleje på sognets bekostning. Men der er ikke megen pleje over det sted, drengen ender. Onde mennesker piner og plager ham så grusomt, at han til sidst ikke ser anden udvej end at stikke af i ly af natten. Ude på heden møder drengen en varme og næstekærlighed, som han aldrig har turdet tro på, og hans liv tager nu en ganske uventet drejning.

"Hans bevidsthed havde nået de sumpede, farlige dybder, som vort sjæleliv synes at hvile på, og han overværede - i løbet af et helt år - en opløsningens komedie, som der ikke skal gøres forsøg på at gengive her.

"Viveka hang med hovedet. I virkeligheden var hun jo ikke videre indtaget i Herman, men hun var alt for bange for tante Eveline til at sige sin mening. Sådan var det altid, ikke blot med Viveka, men med alle, der kom i berøring med Eveline Macdougall, at de ikke vovede at have anden mening end hendes. Hun knægtede dem med sin vilje og med sit syrlige, eller når det træf sig således, indsmigrende smil, og påtvang dem sine egne anskuelser." Anden del af Agnes von Krusenstjernas romenserie "Fattigadel" fortæller om Vivekas tidligste ungdom.

Musketererne er blevet ældre, og Frankrig ser anderledes ud end under deres tidligere eventyr. Den onde kardinal Mazarin er død, og Louis den 14. er Frankrigs ubestridte hersker. De tre ældre musketerer har trukket sig tilbage, og kun d’Artagnan er stadig musketer i kongens tjeneste. Men Aramis, der nu er biskop, vil stadig tjene sit fædreland, og han er villig til at gå så langt som til at ofre kongen, der er blevet grusom og uretfærdig af sit privilegerede og forkælede liv.