検索キーワード： 制作 "Lindhardt og Ringhof" 社会学

"Factfulness" handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er. Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande? I "Factfulness" forklarer Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn.

"De unge løver" følger tre mænd, der kæmper hver sin kamp, mens anden verdenskrig hærger verden omkring dem. Østrigske Christian Diestl er tiltrukket af nazismens løfter om en bedre fremtid, og han er villig til at ofre jøderne for at opnå den. Men kan nazisterne holde deres løfte, og vil det være omkostningerne værd for ham? Den amerikanske jøde Noah Ackerman lider under den grove antisemitisme i den amerikanske hær, men aner ikke hvilke rædsler, der kan vente ham, hvis han ender i nazisternes udryddelseslejre.

En killjoy er ikke bange for at udpege den sexisme, vold og racisme, der findes overalt i vores samfund. Og en killjoy nægter at se til i tavshed for at bevare den gode stemning. I "Killjoy manifest" opstiller feminist Sara Ahmed ti principper eller viljeserklæringer for hvad en killjoy vil (gøre eller være) eller ikke vil (gøre eller være). Sidste del af bogen består af et overlevelseskit for killjoys. Sara Ahmed (f. 1969) er en britisk-australsk akademiker og aktivist.

Karl Eskelund og hustruen Chi-Yun er på en længere rejse gennem Sydamerika. Undervejs stifter de både bekendtskab med indfødte, tilflyttere og endda også danskere, der har slået sig ned i junglen. Bogen giver et interessant indblik i kontinentets fantastiske mangfoldighed, men også i dets problemer. Karl Eskelund beretter blandt andet om de raceproblemer, der hersker på det smukke kontinent i slutningen af 1940’erne.

"Men det værste var, at mama ikke havde andre at betro sig til og øse sin sorg ud over end mig. Alle de gange, hvor jeg sad og læste lektier for den ene bordende i køkkenet, og hun sad og arbejdede ved den anden bordende. Selvfølgelig var hun lige så fortvivlet som jeg. Men mens jeg altid bar det hele for mig selv, kunne hun bedst finde lindring ved at snakke om det. Så hun jamrede og beklagede sig og kunne ikke forstå, hvad hun havde gjort, siden hun skulle straffes sådan.

Thorkild Gravlunds lille roman tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede og viser os, hvordan bøndernes liv forløb. Her har man levet i pagt med naturen i århundreder, men de seneste år er tingene begyndt at forandre sig. Teknologiske fremskridt og moderne ideer er lige så stille ved at nå ud til det lille vestsjællandske sogn, og det sætter gang i en både spændende og skræmmende udvikling. Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker.

Bliv klogere med Videnskab.dk! Hvorfor fejrer vi egentlig Valentine's Day? Lever man længere, hvis man får børn sammen? Og kan man dø af hjertesorg? I denne lydbog får du svar på disse - og mange andre - spørgsmål om parforhold og kærlighed. Vi har samlet ti skarpe artikler fra Videnskab.dk, så du kan blive klogere på parforhold. I denne serie har vi samlet de bedste artikler fra Videnskab.dk om forskellige emner, så du kan blive klogere på lige netop det, der interesserer dig. Dette er en samling af artikler udgivet af Videnskab.

"Med denne bog har vi ikke ønsket at tage stilling til, om det er bedst at leve i et parforhold eller leve alene. Men flere og flere lever faktisk alene. Nogle synes, det er meget svært, og nogle synes, at det åbner nye døre. Men under alle omstændigheder er det en ny livsform - ny både i samfundsmæssig henseende og for det enkelte menneske." Psykologerne Lone Spanheimer og Niels Bjerre Andersen har hjulpet mange mennesker med at tackle de udfordringer, der kan være ved at leve alene. For nogle er aleneheden selvvalgt, mens den for andre er et ufrivilligt vilkår.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive - ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs.

Da generationen, der var unge under besættelsen, blev søde, skrøbelige bedsteforældre, kunne vi ikke få os selv til at spørge dem, om de også huskede at elske, feste og føle dengang. Besættelsen 1940-1945 er gået over i historien som de fem forbandede år, en tid præget af vareknaphed, mørke, dårlig hygiejne og angsten for morgendagen. Ikke desto mindre er det et faktum, at der var babyboom under besættelsen, at kønssygdomme florerede, og at der blev udgivet en masse frække bøger og blade.