To undseelige ord går igen i meget hadtale
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
To undseelige ord går igen i meget hadtale
-
ナレーター：
-
著者：
概要
Dét citat er et af mange eksempler på, at en hård tone på nettet kan kamme over og blive til hadtale. Og den slags har konsekvenser for både individet og for demokratiet.
Som retslingvist har jeg forsket i kriminelt sprog i over ti år. Jeg har undersøgt blandt andet vidnechikane, falske anmeldelser, trusler og terrormanifester.
Alligevel er den mest ubehagelige slags sprog, jeg har arbejdet med, hadtale.
Når jeg læser det ene eksempel på hadtale efter det andet, ser jeg et mønster af ondskabsfulde nedgørelser og ønsker om udradering af ofrene.
Det er voldsomt og chokerende.
Men hvad er hadtale? Hvordan ser det ud? Og hvad betyder det for vores demokrati og dem, det går ud over?
Én paragraf beskytter grupper mod hadtale
Lovgivning mod hadtale er et værn til at beskytte udsatte borgere mod særligt grove, verbale angreb.
Med udsatte borgere mener man typisk minoriteter af forskellig art, for eksempel homoseksuelle, religiøse mindretal, folk med handicap og lignende.
I Danmark siger straffelovens paragraf 266b, at man ikke må "true, håne eller nedværdige en gruppe af personer på grund af deres race, hudfarve, nationale, etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet eller kønsudtryk" (se også faktaboksen om lidt).
Termen hadtale bliver ikke brugt i dansk lovgivning, men alligevel er der to elementer af paragraf 266b, der passer med internationale definitioner af begrebet.
På den ene side handler det om typen af sprogbrug, for eksempel det at true, forhåne eller nedværdige nogen.
På den anden side handler det om årsagen til den sprogbrug, nemlig offerets tilhørsforhold til en mindre samfundsgruppe. Eksempelvis må man ikke forhåne nogen, bare fordi de har et handicap.
Hadtalens ordvalg: 'Pest, rotter og kræftbylder'
Selvom hadtale åbenlyst er et sprogligt fænomen, har vi sprogforskere kun studeret det i få år.
Fra 2015 og frem har lingvister undersøgt hadtalens ordforråd og faste udtryk, dens grammatik og dens relation til konteksten. Fælles for studiernes resultater er, at hadtale er kendetegnet ved et negativt fokus på 'de andre'.
Skåret ind til benet er hadtalens kerne det, man kan kalde 'negativ andetgørelse'. Det betyder, at man sprogligt fremstiller nogen som så anderledes, at det gør dem uværdige, uønskede eller direkte farlige for ens egen gruppe.
Det er altså værre end den klassiske opdeling i 'os' og 'dem', som er en helt naturlig kategoriseringsmekanisme for os mennesker.
Et udbredt træk i hadtale er at umenneskeliggøre (dehumanisere) personer fra offergruppen.
Det kan for eksempel ske ved at omtale dem som dyr, sygdomme eller farlige naturkræfter – eksempelvis rotter, aber, kræftbylder, pest, stormflod og oversvømmelse.
Det kan også ske ved forskellige omskrivninger, der for eksempel omtaler dem som nogle, der 'svinger sig i træerne' eller 'formerer sig ukontrolleret'.
Ofrene bliver også beskrevet som primitive eller ulækre, eksempelvis som analfabeter, bæskubbere, deforme eller beskidte.
I alle disse ord ligger nedgørelsen i selve ordvalget og i de associationer, de fremkalder. Det hele ligger på overfladen, så at sige.
To undseelige ord går igen i megen hadtale
Men det er også oplysende at undersøge grammatikken i hadtale for at finde frem til dens mere skjulte mønstre.
En af måderne at gøre det på er at sammenligne hyppige ordkombinationer i to datasæt, et med hadtale og et uden.
Det kan man gøre automatisk ved hjælp af et stykke software, der kan søge i store tekstmængder ud fra forskellige parametre.
Mine studerende og jeg har undersøgt forskellige datasæt med hadtale omhandlende indvandrere og muslimer, som er den samfundsgruppe, der oftest bliver udsat for hadtale i Danmark.
Dem har vi sammenlignet med trusler eller andre sproglige angreb, der ikke er rettet mod minoritetsborgere.
I vores undersøgelser viser det sig, at ét bestemt ord er overhyppigt, nemlig det lille stedord de, o...
まだレビューはありません