『THE VIEW REVIEW PODCAST』のカバーアート

THE VIEW REVIEW PODCAST

THE VIEW REVIEW PODCAST

著者: The View Review Podcast
無料で聴く

概要

Velkommen til et af Danmarks længstlevende undergrunds-filmpodcasts! I mere end 10 år har vi kastet os over alt fra de nyeste blockbusters til obskure kultfilm og skæve serier – altid med masser af nørdet kærlighed, ærlig kritik og en god portion humor.

Med over 140 episoder og mere end 1000 anmeldelser af film og tv-serier, er vi din faste makker i mørket, når det handler om at finde de skjulte perler, diskutere de helt store klassikere eller rase lidt over de film, der bare ikke lever op til hypen.

Hos os er tonen uformel, underholdende og passioneret – vi er ikke filmkritikere, men filmelskere, der brænder for at dele vores begejstring (og frustrationer) med lytterne.

Så uanset om du er til action, arthouse, gys eller guilty pleasures, er der altid noget at hente i The View Review Podcast!

Copyright 2013-2025All rights reserved.
アート
エピソード
  • THE VIEW REVIEW PODCAST - EPISODE 119 - “THE TREATMENT"
    2026/03/03

    Denne gang dykker vi ned i den mørke og kompromisløse belgiske thriller THE TREATMENT fra 2014. En benhård kriminalfilm, der nægter at give publikum tryghed, og som bevæger sig dybt ind i et univers af traumer, vold og moralsk forfald.

    Vi taler om filmens brutale tematikker, dens isnende stemning og den måde, den presser både hovedperson og seer helt ud på kanten. Hvordan fungerer filmen som thriller? Hvor langt går den – og hvornår bliver det næsten for meget?

    En tung, udfordrende og ubehagelig oplevelse, der ikke er for alle, men som sætter sig fast længe efter rulleteksterne er rullet færdige. Vi snakker også ganske kort om den nye serie THE 'BURBS (s1) og 28 YEARS LATER: THE BONE TEMPLE!

    Timestamps: INTRO: 00:00:00 - 00:05:37 28 YEARS LATER: THE BONE TEMPLE: 00:05:38 - 00:12:49 THE 'BURBS: 00:12:50 - 00:15:56 THE TREATMENT: 00:15:57 - 01:15:53

    続きを読む 一部表示
    1 時間 16 分
  • THE VIEW REVIEW PODCAST – ON THE ROAD: “SCREAM 7”
    2026/02/26

    Vi er tilbage i bilen på vej hjem gennem mørket – direkte fra premieren på det seneste skrig i biografen SCREAM 7 – og som altid optager vi uden filter, med friske reaktioner, hot takes og en umiddelbar dom lige efter rulleteksterne! Holder Ghostface stadig? Er der gode twists og mord? Og hvor rangerer den i Scream-hierarkiet? Vi vender åbningsscenen til det sidste stik. -Uden spoilers selvfølgelig!

    Spænd sikkerhedsbæltet. ON THE ROAD ruller igen med Ghostface på bagsædet!

    続きを読む 一部表示
    16 分
  • THE VIEW REVIEW PODCAST - ON THE ROAD - “EXIT 8"
    2026/02/20

    Vi er igen hoppet direkte fra biografsædet og ind i bilen for en spontan mini-anmeldelse – optaget på vej hjem, mens indtrykkene stadig sidder i kroppen. Denne gang gælder det den japanske horror/thriller Exit 8 – en klaustrofobisk og minimalistisk oplevelse, der leger med gentagelser, paranoia og den snigende følelse af, at noget er helt galt… uden at du helt kan sætte fingeren på hvad.

    Virker filmens simple præmis? Holder spændingen hele vejen? Og er det her endnu et stærkt bevis på, at japansk genrefilm kan noget helt særligt? Få svarene her, råt, uredigeret og lige fra hoften.

    Spænd sikkerhedsbæltet. Vi er på vejen igen!

    続きを読む 一部表示
    9 分
まだレビューはありません