エピソード

  • Med Space Denmark vil Søren samle dansk rumfartmiljø
    2024/12/14
    Søren Gram Riisgaard har startet paraplyorganisationen Space Denmark, som skal samle og brande dansk rumfart. Jeg taler med ham om, hvordan han fik ideen til Space Denmark, og hvad han håber, det kan bringe med sig.
    続きを読む 一部表示
    36 分
  • Fremtidens rumstationer
    2024/08/10
    Det skal være kommercielle rumstationer, som skal tage over, når NASA skrotter Den Internationale Rumstation. Fire grupper udvikler hver deres rumstation, som skal gøre rummet til en god forretning. Det drejer sig om Axiom Space med deres Axiom Station rumstation, Voyager Space med Starlab, Vast med Haven-1 og Blue Origin med Orbital Reef. I podcasten gennemgår jeg sammen med Thomas A.E. Andersen de forskellige koncepter, og hvad forskellen er på kommercielle rumstationer og den statsdrevne, Internationale Rumstation. Thomas A.E. Andersen er direktør for Danish Aerospace Company (DAC), som leverer motionsudstyr og anden hardware til Den Internationale Rumstation. DAC har allerede indgået kontrakt med Axiom Space om at levere motionsudstyr til deres rumstation, og Thomas A.E. Andersen deltager i diverse rumkonferencer, hvor der arbejdes med fremtidens rumstationer.
    続きを読む 一部表示
    47 分
  • Danmarks nye rumstrategi: Interview med direktør for ESA BIC Denmark, Sune Nordentoft Lauritsen
    2024/05/07
    Uddannelsels- og Forskningsministeriet arbejder på en ny 10-årig strategi for dansk rumforskning- og innovation. Repræsentanter fra universiteter, ervhervsliv og fonde har deltaget i et rundbordsmøde, hvor de kom med input til, hvad strategien skal indeholde. Jeg har sendt en rundspørge ud til deltagerne, for at høre, hvad der står øverst på deres ønskeliste. Jeg opdaterer løbende denne artikel med alle de svar, jeg får. I denne episode er det Sune Nordentoft Lauritsen, direktør for ESA BIC Denmark, som svarer på mine spørgsmål. Jeg har også fået svar fra Mikkel Haarder (underdirektør i Dansk Industri) og Mads Græsbøll Christensen (institutleder på Aalborg Universitet). Du kan læse deres svar i denne artikel: Ny storstilet mission, flere satellitter og risikovillige investeringer: Det er ønsker til Danmarks nye rumstrategi (https://open.substack.com/pub/schumannsrumraket/p/ny-storstilet-mission-flere-satellitter?r=2ksi4a&utm_campaign=post&utm_medium=web&showWelcomeOnShare=true) Støt min podcast via 10er.com/schumanns-rumraket
    続きを読む 一部表示
    35 分
  • En dansk mission til Månen er et skridt tættere på en realitet
    2024/05/01
    Adjunkt ved Københavns Universitets Centre for Star and Planet Formation, Jens Frydenvang (https://globe.ku.dk/staff-list/?pure=en/persons/289271), arbejder på at sende en danskledet mission til Månen, kaldet Máni. Han kan nu fortælle, at missionen har klaret det første skridt på vej mod at blive til virkelighed. Máni er nemlig blandt ni missionsforslag, som er blevet inviteret af ESA til at indsende et "pre-phase A" studie. Med andre ord: Drømmen om en dansk mission til Månen lever! Shownotes: Jeg talte første gang om Máni med Jens Frydenvang 24. januar 2024. Find udsendelsen i din podcastplayer eller her: En dansk mission til Månen kan være på vej (https://schumanns-rumraket.fireside.fm/13) Videnskab.dk lavede også en artikel på baggrund af podcasten, som du kan finde her: Dansk mission til Månen kan blive til virkelighed (https://videnskab.dk/rummet/dansk-mission-til-maanen-kan-blive-til-virkelighed/) Jeg udgiver også af og til et nyhedsbrev. Senest har jeg skrevet om en ny 10-årig strategi for dansk rumforskning og innovation, som jeg også talte med Jens Frydenvang om. Den kan du finde her: Sigt mod stjernerne, Danmark (https://schumannsrumraket.substack.com/p/sigt-mod-stjernerne-danmark) Hvis du godt kan lide Schumanns Rumraket, og gerne vil støtte podcasten, kan du gøre det her: 10er.com/schumanns-rumraket.
    続きを読む 一部表示
    27 分
  • Kinas planer i verdensrummet
    2024/04/09
    Kina har store planer for verdensrummet. Riget i Midten vil udvikle genbrugelige raketter, udvide rumstationen Tiangong, hente jordprøver hjem fra Mars og bygge en base på Månen. Jeg har talt med journalist Wu Lei fra CGTN om, hvad vi kan forvente os af det kinesiske rumprogram. Hvis du er glad for Schumanns Rumraket og synes mit arbejde fortjener en skilling, så kan du støtte podcasten via 10er.com/schumanns-rumraket. Wu Lei på Facebook (https://www.facebook.com/Spacewalk2021) Wu Lei på X (Twitter) (https://twitter.com/wulei2020)
    続きを読む 一部表示
    59 分
  • Andreas Mogensen er vendt hjem fra sin rumrejse
    2024/03/13
    Andreas Mogensen tilbragte 199 dage i rummet og vendte i denne uge hjem til Jorden. I løbet af sin rumrejse har han været rumskibspilot, kommandør på rumstationen, lavet eksperimenter og holdt rumstationen ved lige. Sammen med danske forskere og ingeniører gør jeg status over Andreas Mogensens rumrejse og nogle af de eksperimenter, han har lavet. Hvis du vil give en skilling til Schumanns Rumraket kan du gøre det via 10er.com/schumanns-rumraket. Her kan du tilmelde dig, så du støtter mig, hver gang jeg udgiver en ny episode. Hver gang jeg ser nye folk tilmelde sig, er det en kæmpe motivation til at gøre podcasten endnu bedre. Tak til alle som støtter mig. Medvirkende: Thomas A.E. Andersen, direktør for Danish Aerospace Company John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder ved DTU Space Peter Thejll, seniorforsker ved DMI
    続きを読む 一部表示
    1 時間 6 分
  • En dansker vender hjem, to missioner skal hente Mars-jord og Starship klar til tredje forsøg
    2024/03/10
    Der har været masser af spændende nyt fra rumfartens verden i den forgangne uge, og i denne udsendelse gennemgår jeg de historier, som har gjort størst indtryk på mig. Øverst på listen er selvfølgelig at Andreas Mogensen er ved at gøre klar til at rejse hjem til Jorden efter seks måneder i rummet. Så er der SpaceX, som 14. marts vil teste verdens største rumraket, Starship for tredje gang og måske lykkes med at sende Starship i kredsløb om Jorden. Endelig er der NASAs forsøg på at hente jordprøver hjem fra Mars. Den mission hænger i en tynd tråd efter den amerikanske kongres fredag vedtog bratte nedskæringer i NASAs budget. Og til sidst har jeg et par nyheder fra Kina: For i Beijing mødtes Kinas kommunistiske parti denne uge til den nationale folkekongres, og det rystede en del nyheder af sig om Kinas planer i rummet - blandt andet hvornår de vil hente jordprøver hjem fra Mars og deres ambitioner om genbrugelige raketter. Hvis du vil give en skilling til at jeg kan lave Schumanns Rumraket, kan du gøre det på hjemmesiden 10er.com/schumanns-rumraket. Her kan du vælge et beløb, som du giver, hver gang der udkommer en ny episode. Links: Indiens nye astronauter og test af Gaganyaan-rumskibet (https://spacenews.com/india-targets-uncrewed-gaganyaan-orbital-test-mission-in-july-crewed-flight-in-2025/) Planetary Radios podcast om Indiens rumprogram (https://www.planetary.org/planetary-radio/india-growing-space-ambitions)
    続きを読む 一部表示
    25 分
  • USA vender tilbage til Månen og tanker om podcastens fremtid
    2024/03/01
    I sidste uge landede den ubemandede rumsonde Odysseus på Månen. Den brækkede godt nok et ben - måske to - under landingen, og har siden haft svært ved at kommunikere med Jorden. Alligevel er missionen en milepæl i NASAs forsøg på at vække de private markedskræfters appetit på Månen, og dermed skabe en måneøkonomi, som kan åbne nye, usete muligheder. Jeg reflekterer over missionen IM-1, og hvad det betyder for NASAs månestrategi og fremtidens rumfart. Jeg taler også om, hvordan du som lytter kan hjælpe Schumanns Rumraket. Podcasten er et passionsprojekt, som jeg kommer til at lave, så længe jeg kan. Men det er ikke en gratis hobby, for det koster penge at hoste podcasten og have abonnement på Zoom, så interviews kan blive længere end 40 minutter. Derfor åbner jeg muligheden for at du kan støtte podcasten via 10er.com, hvis du synes, podcasten er dine penge værd. Du kan støtte Schumanns Rumraket via følgende link: https://10er.com/schumanns-rumraket Podcasten indeholder musik af Test Shot Starfish og klip fra filmen Return of the King.
    続きを読む 一部表示
    29 分