Så høj som en flagstang: Besynderligt fossil kan være hidtil ukendt livsform
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
概要
Organismen kaldes Prototaxites og levede i en verden, som ville være svær at genkende i dag:
Her fandtes der endnu ingen træer. De fleste planter voksede kun få centimeter over jorden, og landjorden var stort set fri for dyr. Kun tidlige skorpioner, tusindben og edderkopper havde fundet vej op på land. Pattedyr, reptiler og dinosaurer lå stadig langt ude i fremtiden.
I dette landskab tårnede Prototaxites sig op. Den mystiske organisme kunne blive en meter bred og op mod syv og en halv meter høj, omtrent som en almindelig flagstang, og var i en periode den største kendte landlevende organisme på Jorden.
Siden det første Prototaxites-fossil blev fundet i år 1843, har forskere diskuteret, hvor på livets stamtræ organismen hører hjemme.
Det er nemlig hverken et dyr, en plante, bakterie - eller noget som helst andet, der er levende i dag.
I mange år pegede mistanken på, at Prototaxites var en usædvanlig form for svamp. Men den forklaring bliver nu afvist i det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Science Advances.
"Det er et meget grundigt arbejde," lyder vurderingen fra Søren Rosendahl, professor i svampe ved Københavns Universitet, efter at have læst studiet for Videnskab.dk.
"Forskerne har systematisk gennemgået de forklaringer, der gennem tiden er blevet foreslået for, at Prototaxites skulle være en svamp eller noget andet, og afvist dem én for én," siger han.
Vindue til devon
Forskerne tog udgangspunkt i et bestemt eksemplar af Prototaxites, navngivet Prototaxites taiti, som blev fundet i et af verdens vigtigste fossilaflejringer: Rhynie Flint nær landsbyen Rhynie i Skotland.
Rhye Flint er det bedste vindue til den tidlige devon-periode (for cirka 420 - 407 millioner år siden), som vi indtil videre har fundet, da der her findes usædvanligt velbevarede forsteninger af svampe, planter - og Prototaxites - fra denne tid.
Så velbevarede, at forskerne i det nye studie kunne lave kemiske analyser af Prototaxites taitis cellevægge.
Her antog de, at hvis prototaxites var en svamp, ville dens cellevægge blandt andet indeholde stoffet kitin, hvilket er fundet i svampe, der også levede på denne tid.
Forskerne fandt dog, at dette ikke var tilfældet.
Indre rør ikke som svampes
Forskerne fandt også, at Prototaxites heller ikke mindede om svampe strukturelt.
Det var ellers her, argumenterne for, at Prototaxites skulle være en svamp, havde stået stærkest, efter forskere opdagede, at organismens indre var opbygget af rør - netop ligesom svampe.
Men den nye analyse viste, at Prototaxites indre bestod af rør i mange forskellige størrelser og typer, hvilket adskiller sig markant fra svampe.
Hos svampe er rørene, de såkaldte hyfer, nemlig mere ensartede og forgrener sig efter bestemte mønstre.
Prototaxites havde derimod komplekse forgreninger, som ikke kendes fra svampe, hverken nulevende eller fossile.
Særligt roser Søren Rosendahl studiet for ikke kun at have sammenlignet med nulevende organismer:
"De sammenligner fossilet med fossiler af svampe fra samme periode. Det er vigtigt, fordi organismer for 400 millioner år siden var bygget anderledes end dem, vi ser i dag," siger professoren.
Forskerne kunne dermed slå fast, at det 407 millioner år gamle fossil både kemisk og strukturelt adskiller sig fra alle kendte svampe.
Diskussion vil fortsætte
Studiet er overbevisende, mener Søren Rosendahl.
Samtidig understreger professoren, at konklusionen ikke nødvendigvis er endelig. Nye teknikker og analytiske metoder kan i fremtiden føre til andre fortolkninger.
"Diskussionen vil helt sikkert fortsætte - også efter dette studie," fortæller han.
"Og det er sundt, for sådan er videnskab. Usikkerheden er en del af processen."
For nu hælder professoren dog mest til, at Prototaxites ikke er en svamp, men derimod sin helt egen evolutionære linje:
"Personligt har jeg lettere ved at acceptere den her forklari...
まだレビューはありません