『Peter Læser Pontoppidan』のカバーアート

Peter Læser Pontoppidan

Peter Læser Pontoppidan

著者: Peter Lauritsen
無料で聴く

Peter Læser Pontoppidan er en podcast om Henrik Pontoppidans bøger. Det er her, vi tålmodigt gennemgår hele forfatterskabet en bog ad gangen. Fra Stækkede Vinger til Det Forjættede Land over Lykke-Per og De Dødes Rige videre til Mands Himmerig og de afsluttende erindringsbøger. Ja, vi tager dem alle sammen med fra den første til den sidste. Vi fortæller om bøgerne, og vi overvejer, hvad de gamle tekster har at fortælle os, der lever i dag, mere end hundrede år senere.


Lyt med og træng dybere ind i Pontoppidans univers befolket af fattige bønder, skøre præster og neurotiske byboere. Og hvis man giver sig i kast med at læse bøgerne, vil man opdage, at det er en underholdende måde at bruge sin tid på. Samtidig lærer man noget om sig selv, noget om mennesker og noget om de fællesskaber, vi på godt og ondt er en del af. Og så er det iøvrigt sådan, at i en tid, hvor alting fragmenteres og splintres, så er det godt, at have noget at samles om. Og hvad kan være bedre til det end netop Henrik Pontoppidans bøger?


Det er Peter Lauritsen, der læser og fortæller om bøgerne. Kasper Ostrowski producerer. Maj-Britt Brinkmann læser citaterne. Bastian Lind Lauritsen har komponeret og indspillet musikken. Og Selma Kaltoft Vind har lavet artwork.

© 2026 Peter Læser Pontoppidan
アート 文学史・文学批評
エピソード
  • Afsnit 2: Sandinge Menighed
    2026/06/23

    Sandinge Menighed udkom i 1883 og er Pontoppidans første (korte) roman. Vi følger den unge Boel og hendes forsøg på at blive en del af den grundtvigianske bevægelse. Forsøget mislykkes, og i det hele taget er bogen en harsk kritik af den åndelige vækkelse (eller oprustning), som rullede ud over landet sidst i 1800-tallet. Udover analyser og anmeldelser af selve bogen tager vi i dette afsnit fat i et markant kendetegn ved Pontoppidan som forfatter: Han ændrede væsentligt i sine tekster mellem de forskellige udgaver. For Sandinge Menigheds vedkommende betyder det blandt andet, at bogen slutter på én måde i førsteudgaven og på en anden måde i andenudgaven.

    Nøgleord
    Grundtvigianisme
    Åndelig vækkelse og åndelig oprustning
    Selvfedme
    Forstillelse
    Pontoppidan - en hensynsløs bearbejder

    Citater

    "I dag ville vi vist kalde det, de gode borgere i Sandinge er i færd med, for åndelig oprustning"

    "Grundtvigianismen tror på den åndelige vækkelse, og de kan se værdi i alle mennesker. Men i virkeligheden udøver de mere omsorg for sig selv end for andre"

    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    続きを読む 一部表示
    26 分
  • Afsnit 1: Stækkede Vinger
    2026/06/10

    Stækkede Vinger er Henrik Pontoppidans første bog. Den udkom i 1881. Fire fine noveller, der måske ikke er blandt det bedste, han har skrevet, men som alligevel er både læseværdige og interessante. Selvom det kun er skitser, peger de frem i forfatterskabet, hvor netop mennesker med stækkede vinger er et centralt tema. De burde være frie og handlekraftige, men alt for ofte har de svært ved at realisere friheden.

    Nøgleord

    Stækkede Vinger
    Kærlighed og penge
    Frihed
    Barndom og voksenliv
    Værdier
    Henrik Pontoppidans liv

    Citater

    "Det er netop det problem, Pontoppidans personer må forholde sig til: De har vinger, men de har svært ved at flyve"

    "Kan man sådan uden videre kappe båndene til det gamle samfund eller til sin barndom? Skal man overhovedet gøre det? Og hvad sker der, hvis man gør forsøget?"

    ______________________________

    Peter Læser Pontoppidan

    Facebook: https://www.facebook.com/groups/1642166633497919/

    Instagram: http://www.instagram.com/peter_laeser_pontoppidan

    Web: https://www.peterlauritsen.dk/peter-laeser-pontoppidan/


    Én bog ad gangen - fra den første til den sidste


    続きを読む 一部表示
    22 分
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません