Når diagnoser trækker i hver sin retning
カートのアイテムが多すぎます
カートに追加できませんでした。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
-
ナレーター:
-
著者:
このコンテンツについて
I denne episode møder du Laura, 24 år, som lever med både autisme og ADHD og har en klar forståelse af, hvordan hendes diagnoser spiller ind i hendes liv. Hun har kendt til sin autisme siden 7. klasse, men fik først ADHD-diagnosen for få måneder siden. Nu står hun midt i en ny erkendelsesproces, hvor hun forsøger at finde ud af, hvad der er hvad og hvordan man balancerer det hele, når det føles som om, ens diagnoser trækker i hver sin arm.
Laura beskriver sin autisme indefra, med stærk selvindsigt og sprog for de ting, mange ikke ser: At alt koster energi. At ro og stabilitet kan være et krav for at fungere. Og at billedet af autisme i samfundet ofte mangler dybde og nuancer. Hun sætter ord på modsætningerne mellem strukturbehovet i autisme og rastløsheden i ADHD og deler, hvordan det kan skabe indre konflikter og overstimulering.
Undervejs giver Laura konkrete råd til både unge og voksne omkring, hvordan man kan blive bedre til at mærke egne grænser, forstå sig selv og tage ejerskab over sine behov. Hun fortæller også, hvordan hun selv er blevet god til at sætte ord på det, der ellers kan være svært at forklare og hvorfor det har været afgørende for hendes trivsel.
Et ærligt og tankevækkende afsnit, der viser, hvor mange lag der kan ligge bag en diagnose og hvor vigtigt det er at lytte til dem, der selv lever med det.