エピソード

  • 1:8 - Lyvog40
    2025/08/11

    Lærke Winther nærmer sig de 50 og overvejer, om hun skal holde endnu en "lyv og 40"-fest – en fest, hun kender som en glad dansefest.

    Men danser man overhovedet i 50erne? Er der overhovedet noget, der er fedt efter de 50?

    I dette første afsnit dykker hun ned i, hvorfor alder kan føles så tungt og forbundet med forfald.

    Hun taler med venner, sin datter og aldringsforsker Aske Juul Lassen, som introducerer hende til begrebet alderisme og alle de fordomme vi har om alder.

    続きを読む 一部表示
    30 分
  • 2:8 - Gå nu på pension
    2025/08/11

    Kan man være for ung til at blive direktør? Og skal de ældre bare trække sig tilbage og passe børnebørn?

    Vi har nogle meget fastlåste forestillinger omkring alderens betydning for vores arbejdsliv. Det fortæller Anette Tybjerg-Jeppesen, som forsker i alderisme på Københavns Universitet.

    I denne episode taler Lærke Winther med Mads Wedderkopp, der blev direktør som 23-årig, og med Eva-Marie Møller, som hellere vil passe sit arbejde end børnebørnene.

    続きを読む 一部表示
    39 分
  • 3:8 - Hvor holder du dig godt
    2025/08/11

    Rynker skal væk! ... Eller skal de?

    En sen nattetime køber Lærke Winther nåle på nettet for at glatte rynkerne ud – men hvorfor er vi så bange for at se ældre ud?

    Hun taler med sanger Kira Skov, der har fået at vide, at hun ser "for gammel" ud, og med Mads Ringgård, der får botox for at se frisk ud.

    Sociolog Mads Meier Jæger forklarer, hvorfor vi forbinder skønhed med ungdom, og skuespiller Sonja Oppenhagen minder os om, at charme og rynker godt kan følges ad.

    続きを読む 一部表示
    35 分
  • 4:8 - Boomer, ung snothvalp, gammel stodder…
    2025/08/11

    Hvad siger vi egentlig, når vi bruger begreber som "vores ældre" og "de unge"?

    Lærke er begyndt at blive bevidst om, hvor nemt det er at være alderistisk i sit sprog, og det taler hun med kultur- og aldringsforsker Anne Leonora Blaakilde om.

    Hun møder også Jan Hertz, der laver "senior stand-up" og selv foretrækker at blive kaldt senior frem for ældre eller gammel.

    続きを読む 一部表示
    35 分
  • 5:8 - Kvartlivskrise og kassetænkning
    2025/08/18

    Vi kender klichéen om manden, midtvejskrisen og den åbne sportsvogn.

    Men hvert årti har efterhånden sin egen krise. 40 er de nye 30, og i 30'erne skal man have styr på kæreste, karriere og boligkøb, og det kan give et voldsomt pres i 20'erne.

    Det kan Søren Stegger tale med om. Og ifølge aldringsforsker Anne Leonora Blaakilde er det hele livet igennem, vi sætter hinanden i kasser på baggrund af alder.

    続きを読む 一部表示
    32 分
  • 6:8 - Knalder de gamle?
    2025/08/25

    Kan man have lyst med leverpletter?

    Lærke Winther har svært ved at forestille sig sine forældre – eller bedsteforældre – som seksuelle væsner. For vi ser det jo aldrig: Sex er glat hud og ungdom i film og fantasi.

    Men i dette afsnit møder hun Eva Sverdrup, der nyder sex i sine 70'ere, og Jan Hertz, der aldrig har haft det bedre i sengen.

    Læge og sexolog Ditte Trolle gør op med forestillingerne og minder os om, at et godt sexliv i alderdommen kræver én ting: at man bliver ved. Use it or loose it.

    続きを読む 一部表示
    28 分
  • 7:8 - Jagten på sund aldring
    2025/09/01

    Hvor meget motion skal man dyrke? Er det en god idé at faste? Får jeg nok søvn?

    Spørgsmålene stiller sig i kø, og Lærke Winther er ved at fare vild i et virvar af råd.

    Hvorfor er det som om, at alle vil leve længe, men ingen vil blive gamle?

    Claus Desler Madsen fra Københavns Universitet forklarer hende, hvad der er op og ned i forhold til den naturlige aldring.

    Og så giver Helge Adam Møller hende et godt fif til, hvordan det sunde liv også bliver sjovt!

    続きを読む 一部表示
    30 分
  • 8:8 - 50 ER en dansefest!
    2025/09/08

    Lærke Winthers 50 års fødselsdag nærmer sig, men nu ser hun på den med helt nye øjne. Hun drømmer nu om at holde en kæmpe fest og fejre alt det, der venter hende!

    Gennem serien har hun fået nye nuancer på det at blive ældre – og opdaget, at livet efter 50 tegner sig både lyst, let og spændende.

    Til dans møder hun Lise, som lever præcis det liv, Lærke Winther ser frem til: fuld af glæde, bevægelse og nysgerrighed.

    Nu skal hun fejre sin bedste alder – på sin helt egen måde.

    続きを読む 一部表示
    26 分