『Katten i Sækken #139 - Maj 2025』のカバーアート

Katten i Sækken #139 - Maj 2025

Katten i Sækken #139 - Maj 2025

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

このコンテンツについて

Det er forår i Danmark og vi nærmer os festivalsæsonen med raske skridt. I dagene 6. – 8. juni afholdes f.eks. Halkær Festival i Himmerland, og dér har man som altid fokus på økologisk mad, naturvandring og roots og folkemusik.

I den samme weekend afholdes festivalen Ild i Gilden i Kamstrup lige uden for Roskilde. Her præsenterer en spritny arrangørgruppe med rødder i bl.a. ROD og FOD, en festival hvor man som deltager i høj grad er med til at skabe stemningen selv med jamsessions, dans og meget mere. Vi har haft en telefon i gennem til Irland for at tale med Ida Andersen fra Ild i Gildens nye arrangørgruppe. Få mere at vide om de to festivaler lidt senere her i podcasten.

I starten af maj måned var vi i Aarhus på Spot Festival hvor vi bl.a. fik en snak med Ulla Bendixen og Martin Ottosen fra projektet Stemmer i Voks som lige nu er aktuelle med et album, hvor de blander ny akustisk og elektronisk musik med gamle voksoptagelser fra starten af det 20. århundrede.

Og så har vi som sædvanligt masser af nyheder og ny musik fra den danske folkemusikscene lige nu.

Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

Katten i Sækken #139 - Maj 2025に寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。