エピソード

  • Næstformanden fortæller: Uddannelsesmuligheder – nu og i fremtiden
    2025/05/31
    Vil du udvikle dig fagligt, styrke dine muligheder i og uden for Forsvaret og køre dig selv i stilling til mere i løn? Så skal du kende dine uddannelsesmuligheder i Forsvaret.

    Hos Centralforeningen for Stampersonel, CS, er uddannelse - ligesom løn - et af de vigtigste politiske indsatsområder. Ikke bare for at udvikle medlemmerne, men også for at sikre, at de får papir på deres kompetencer, og for at Forsvaret kan matche det civile arbejdsmarked. Det handler om anerkendelse, udvikling og en løn, der passer til det, du faktisk kan.

    Næstformanden har det politiske ansvar for uddannelsesområdet i CS, og han fortæller, hvorfor uddannelse er vigtigt – og hvad vi som fagforening kæmper for, når det gælder dine uddannelsesmuligheder. Om de uddannelsesmuligheder, du har nu. Og dem, vi arbejder for, du får i fremtiden.
    続きを読む 一部表示
    16 分
  • Veteraner i virkeligheden – mere end én fortælling
    2025/05/18
    Tænk på en veteran. Hvilket billede får du i dit hoved? Hvad vil det egentlig sige at være veteran?

    Der er over 40.000 registrerede veteraner i Danmark. I følge Sundhed.dk får omkring 8-10 % soldater, der har været i krig, PTSD. Og ud af dem er 9 ud af 10 i arbejde.

    I medierne og i tv-serier bliver der ofte tegnet et snævert billede af en bestemt type menneske: En tidligere soldat, der er blevet ødelagt. Og som konsekvens nu lever et isoleret sted. Alene med sine dæmoner.

    Men er en veteran kun en mand i camouflage, der bor alene i en skov – mærket for livet af en udsendelse? Nej. Veteraner er ikke én bestemt type – de er lige så forskellige som alle andre. Nogle arbejder fuldtid, andre har fleksjob og nogle arbejder ikke.

    I denne podcast møder du Jan, der har været udsendt fire gange og i dag lever med PTSD. Han stoppede i Forsvaret, men er nu tilbage inden for hegnet i et fleksjob og hjælper andre veteraner med PTSD som peer-støtte. Du møder også fra CS formand Jesper Korsgaard Hansen og socialrådgiver Henriette Moors, som gør op med myterne og sætter ord på, hvorfor vi skal tale veteraner op og nuancere fortællingen om veteraner.
    続きを読む 一部表示
    23 分
  • Fra ufaglært til faglært: Papir på erfaringen – og mulighed for mere i lønposen
    2025/04/10
    Fra ufaglært til faglært. I denne podcast dykker vi ned i et af CS’ store indsatsområder: Uddannelse og udvikling af vores medlemmer.
    • Mød Morten, som har arbejdet 30 år i Forsvaret. Nu har han fået en erhvervsuddannelse og en faglært stilling – det giver anerkendelse og mulighed for et lønløft.
    • Hør næstformand Ronni Pedersen fortælle, hvorfor CS kæmper for bedre uddannelsesmuligheder og anerkendelse af kompetencer.
    • Få eskadrillechef Carsten Butlers konkrete erfaringer med at omstille 20 ufaglærte stillinger til faglærte – og hans gode råd til andre tjenestesteder.

    Det handler om anerkendelse, fastholdelse og rekruttering. Lyt med – og bliv klogere på, hvordan uddannelse gør en forskel.
    続きを読む 一部表示
    29 分
  • Derfor skal I have en forsvarlig løn
    2025/03/20
    Milliarderne strømmer til Forsvaret, men soldaterne får ikke mere i løn. Og det giver anledning til spørgsmål: Hvad er status på hele lønspørgsmålet? Hvad med oprustning af personel? Hvem skal betjene al det materiel, der skal købes ind? og burde soldaterne ikke få mere i løn? Det tager vi en snak med CS formand Jesper Korsgaard Hansen om.

    Milliardtilførslerne overrasker ikke formanden. Men han mener, det er vigtigt med fokus på personel og løn:– Der har været stor fokus på materiel og hvad vi kunne indkøbe, og hvilke kapaciteter vi skulle have. Og mindre på det, som for mig, er det vigtigste, og det er den personelmæssige ressource. Der er behov for at give soldaterne mere i løn. Grunden til at soldater søger ud af Forsvaret, det er, at lønnen er for dårlig. Så det er der, man skal tage fat. Det handler ikke om at være lønførende. Det handler om en forsvarlig løn.

    Lyt med! Det giver podcasten dig indblik i:
    • De seneste politiske udmeldinger om oprustning og økonomiske midler til Forsvaret.
    • CS’ fokus på oprustning af personel og forsvarlig løn.
    • Rekruttering og fastholdelse: Hvorfor er lønnen afgørende?
    • Formandens bekymringer om rekruttering og fastholdelse af soldater.
    • Konkrete løsningsforslag fra CS til politikerne for at forbedre lønnen hos medlemmerne.









    続きを読む 一部表示
    11 分
  • CS’er løfter NATO’s mission fra 10 km højde
    2025/02/10
    Tag med CS på medlemsbesøg på NATO Air Base Geilenkirchen. Her arbejder ca. 20 danskere. De fleste er besætningsmedlemmer på basens AWACS-fly, som dagligt bidrager til international sikkerhed.

    De 14 AWACS-fly fra NATO Air Base Geilenkirchen har gennem mere end 40 år spillet en vigtig rolle for at sikre luftrummet over verdens brændpunkter. De er på højt beredskab, har hele verden som indsatsområde – og indsættes med kort varsel i NATOs operationer. Da World Trade Center blev angrebet i 2001, blev de europæiske NATO AWACS-fly involveret i jagten på terrorisme. De har patruljeret over Jugoslavien og fra basen i Mazar-e Sharif under dele af missionerne i Afghanistan. I alle årene har der være dansk personel med på flyene. En af dem er CS-medlem Simon, der er overvågningsoperatør på NATOs AWACS.

    Mød Simon i podcasten, hvor han tager jer med ombord på flyet - en arbejdsplads ud over det sædvanlige i 10 kilometers højde. Han fortæller om flyene, arbejdet på flybasen og de udfordringer man kan have som udstationeret. Derudover fortæller han om et helt særligt fællesskab og stærkt bånd mellem danskerne.

    Mød også CS næstformand Ronni Pedersen, der taler om CS' arbejde og besøget, hvor han talte med medlemmerne om at arbejde under danske regler i et internationalt miljø. Du får også del i de konkrete problematikker, som blev drøftet.
    続きを読む 一部表示
    33 分
  • Forsvaret er ikke kollapset, men her er 5 store frustrationer
    2025/01/22
    Forsvaret er kollapset og bør genopbygges fra bunden, skriver journalist Peter Ernstved Rasmussen i sin bog ”Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra”. Formandskabet i Centralforeningen for Stampersonel - CS er ikke helt enige. Formand Jesper Korsgaard Hansen og næstformand Ronni Pedersen tager en snak om fem nedslag fra debatbogen.
    続きを読む 一部表示
    23 分