7 trin: Sådan konserverer forskerne en kaskelothval
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
7 trin: Sådan konserverer forskerne en kaskelothval
-
ナレーター：
-
著者：
概要
Det er en han. Dyret er tydeligvis ikke fuldt udvokset, for en fuldvoksen hankaskelot (Physeter macrocephalus) kan blive op imod 20 meter lang, og ham her er kun cirka 13 meter.
Tankerne vandrer, for hvordan er hvalen endt her på stranden syd for Aalbæk i Vendsyssel? Ville det ikke give mere mening, hvis han var strandet på vestkysten? For de lever jo ude i det store hav og ikke i de indre danske farvande. Og hvordan konserverer man en hval, hvis den da ikke bare skal have lov at ligge og blive en del af naturens kredsløb?
Hvaler er fredede dyr og tilhører derfor staten, når de strander langs de danske kyster. Hvis det bliver besluttet, at hele eller dele af hvalens skelet skal besvares, kommer Mikkel Høegh Post, konservator på Statens Naturhistoriske Museum i København, til at deltage i konserveringen. Han forklarer, hvordan arbejdet foregår:
1. Hvalen bringes op på land
Det er ikke så rart for dissektionsholdet at stå ude i vandet at arbejde med en strandet hval.
Derfor vil den normalt blive trukket op på land, for eksempel af en stor gummiged. Eller også kan den blive trukket til havs af et skib, som slæber hvalen hen til en strand eller til en havn, hvor dyret kan komme på land med hjælp fra en kran.
2. Forundersøgelser foretages, og knivene findes frem
Som det første undersøger dyrlæger, om dyret bærer en farlig sygdom, så de kigger efter parasitter eller sår. Nogle gange tager de eller tilstedeværende biologer også forskellige prøver af dyret til forskningsbrug.
Imens står konservatorerne og venter på at få signal til, at de kan begynde at skære hud og kød væk.
"Når det er større hvaler, er det rart at have en gaffeltruck eller en gummiged til at trække i de store hudstykker, mens vi skærer. Det kommer også an på hvalens spæklag, for hvaler har en ganske tynd hud, men den går over i et spæklag, som hos store hvaler kan det være virkelig tykt. Det gør, at det er tunge ting at stå med og skære fri," fortæller Mikkel Høegh Post.
"Og knivene bliver ikke bedre i løbet af dagen. Den første time er de fremragende, og så bliver de mere og mere sløve. Du kommer også til at stinke, og du stinker stadig to dage efter arbejdet," supplerer Annika Thomsen, biolog på Nordsøen Oceanarium, som normalt også deltager i arbejdet, når der strander hvaler i det nordjyske.
3. Forsøger at undgå, at hvalen eksploderer
Selvom hvalen ved Aalbæk har ligget i frostvejr, siden den drev ind på kysten, er den alligevel gået i forrådnelse. For kropstemperaturen bliver efter døden ved med at være høj nok til, at dyret rådner.
Det gør, at der opstår gasser inde i dyret, så dissektionsholdet skal passe på, at dyret ikke eksploderer, når de skærer i det. Ellers kan de ende med at så midt i en eksplosion af råddenskab.
Derfor lægger man forsigtigt forskellige snit gennem huden, så gasserne kan sive ud.
4. Nogle gange bevarer man de indre organer
Hvis dyrlæger, biologer eller forskere ønsker at bevare de indre organer for at foretage yderligere undersøgelser, kræver det ekstra tid.
For hvis skelettet skal bevares, er man så nødt til at bevæge sig ind gennem maven på hvalen for ikke at beskadige ribbenene.
5. De sidste kødrester skal væk
Når mest muligt kød og muskler er fjernet fra hvalens skelet, skal knoglerne gøres helt rene.
Det kan ske ved at sænke knoglerne ned i en beholder med vand. Når der er tale om så stort et dyr som en kaskelothval, vil der ofte blive brugt en container. Her får de sidste kødrester lov at rådne, og vandet bliver skiftet et par gange undervejs.
"Når det er unge dyr, bliver de dejligt fine og rene, fordi der er mange fine åbninger og porer i de unge dyrs knogler. Derfor er der meget gennemstrømning af vand, så man kan rense knoglerne rigtig godt," forklarer Mikkel Høegh Post.
En anden mulighed er ...
まだレビューはありません