『Hvor skal jeg tage hen, hvis jeg gerne vil se flest stjerner?』のカバーアート

Hvor skal jeg tage hen, hvis jeg gerne vil se flest stjerner?

Hvor skal jeg tage hen, hvis jeg gerne vil se flest stjerner?

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

このコンテンツについて

Vi har på Videnskab.dk modtaget et spørgsmål fra vores læser Rene og hans søn Rico på 14 år. Rene har været syg i tre år og vil gerne ud med sin søn og se stjerner, mens de stadig kan, skriver han.
Rene og Rico er begge interesserede i stjernehimlen og kunne godt tænke sig at vide, hvor man skal hen, hvis man vil se flest mulige stjerner, og hvor man kan se Mælkevejen ligge i et bælte hen over himlen.
Spørg Videnskaben er på sagen og er klar med en guide til både Rene, Rico og alle vores læsere, der vil ud og se en smuk stjernehimmel.
For at få et præcist svar på Rene og Ricos spørgsmål har vi allieret os med Ole J. Knudsen, der har en bachelorgrad i fysik og astronomi på Aarhus Universitet, hvor han også er kommunikationsmedarbejder.
Ole J. Knudsen forklarer at, der først og fremmest i Danmark er en konstant voksende lysforurening. Af denne grund kan 8 ud af 10 danskere ikke længere se Mælkevejen.
"Lysforurening er især et problem i byerne, så hvis man skal se mange stjerner, skal man så langt væk fra dem som muligt."
En god måde at finde ud af, hvor man kan finde en klar stjernehimmel, er ved at gå efter områder, der har fået det såkaldte 'Dark Sky'-certifikat.
I disse områder er der så lidt lysforurening, at man kan se stjerner, planeter og Mælkevejen med det blotte øje. I Danmark er der hele fire områder, som har det anerkendte certifikat.
Østmøn/Nyord
Mandø
Bulbjerg
Anholt
Hvis man vil finde et sted, hvor man kan se smukke stjerner i Danmark, er disse fire områder altså dem, man skal gå efter. Man kan leje værelser og hotel i alle fire områder, forklarer Ole J. Knudsen.
Men selvom disse fire områder har minimal lysforurening, vil man stadig kunne ane lysskæret fra byerne i horisonten. Selv en middelstor by kan ses mere end 100 km væk om natten. Det betyder dog ikke, at det er spild af tid.
"Selvom det ikke er helt ideelt i Danmark på grund af de tætliggende byer, er en mørk stjernehimmel i Dark Sky-områderne stadig enormt betagende, og Mælkevejen vil være synlig under de rette forhold," siger astronomen.
Den bedste stjernehimmeloplevelse får man under en kulsort, skyfri og måneløs himmel, det vil sige ved nymåne, når Månen befinder sig mellem Jorden og Solen, så dens mørke side vender mod os og er usynlig.
Man skal undgå tiden mellem maj og august, fordi nætterne i den periode er for lyse.En periode, som vi er i lige nu, hvor nætterne er mørke og lange, er derfor et perfekt tidspunkt.
Der florerer fortællinger om, at man bedre kan se himlen i frostvejr, men det er en myte, forklarer Ole J. Knudsen. Faktisk er det slet ikke så kompliceret.
"Hvis det er mørkt og skyfrit, og vi ikke er i sommermånederne, så tag chancen, og besøg et af Dark Sky-områderne."
En evne, der er vigtig at have med i rygsækken, når man er på jagt efter Mælkevejen, er tålmodighed.
Det er en god idé at overnatte i Dark Sky-områderne i nogle dage, så man er helt sikker på, at man fanger den perfekte nattehimmel. Og når først man er ude, skal man også blive i noget tid, lyder det fra astronomen.
Ens øjne er så vant til konstant dagslys, at man til at starte med kan se meget lidt i fuldkommen mørke. Først efter en time vil øjnene vænne sig til mørket og se de mange svage stjerner, som udgør Mælkevejen.
Det eneste lys, du må have med, skal være rødt eller ravfarvet, ellers mister du dit nattesyn.
Hvis man ikke stiller sig tilfreds med forholdene i Danmark og vil have den ultimative stjerne-oplevelse, skal man bevæge sig til steder, der er endnu længere væk fra byens lysende trafik, for eksempel i det nordlige Norge eller Sverige.
Og hvis man har mod på at bruge endnu mere tid og spendere endnu flere penge, findes den helt perfekte stjernehimmel i steder med tynd luft, lav luftfugtighed og få forstyrrende skyer.
Det kan man blandt andet finde på de kanariske øer Tenerife og La Palma, på Hawaii eller i Atacamaørkenen i Chile. Her er der observatorier, man kan besøge, hvor man på bjergtoppe i over to kilometers højde har perfekte vilkår til en guddommelig ...
まだレビューはありません