Forskernes ønskeliste til politikerne: Sådan løser vi unges mistrivsel
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Forskernes ønskeliste til politikerne: Sådan løser vi unges mistrivsel
-
ナレーター：
-
著者：
概要
Stadigt flere unge fortæller, at de ofte føler sig stressede, pressede eller ensomme, og andelen med symptomer på mistrivsel er steget.
Værst står det til blandt de ældste elever i grundskolen. I 8. klasse er det for eksempel næsten hver tredje pige og hver ottende dreng, der har lav livstilfredshed.
Landets politikere har flere bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen.
Venstre vil afsætte fem milliarder kroner om året til skolerne - blandt andet til flere lærere og pædagoger, som kan styrke elevernes trivsel. Den nuværende regering vil forbyde sociale medier for børn under 15 år i forsøget på at bremse den faldende trivsel.
Men hvad peger forskningen på? Her er tre forskeres ønskeliste til den kommende regering.
Skolerne mangler viden om køn og identitet
Hvis det står til Niels Ulrik Sørensen,professor ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet, skal den kommende regering rette et fokus mod LGBTQ+-eleverne.
Deres trivsel i særligt folkeskolens ældste klasser er nemlig væsentligt dårligere end deres klassekammeraters. Og da gruppen af unge, der identificerer sig som LGBTQ+ udgør 12 procent på landsplan, er det et problem, der fylder meget, fortæller professoren.
Hans hovedbudskab til politikerne er derfor klart: Vi skal have opgraderet lærernes og de andre voksnes viden om køn, identitet og seksualitet ude på skolerne, blandt andet gennem en bedre seksualundervisning.
Anbefalingen udspringer blandt andet af de erfaringer, Niels Ulrik Sørensen sammen med danske og svenske kollegaer har gjort sig i sit arbejde med et igangværende forskningsprojekt, ledet af Göteborgs Universitet, der undersøger årsagerne til LGBTQ+-unges mistrivsel.
"Samfundet har rykket sig lynhurtigt på det her område, og det kan især være svært for os, der ikke længere er unge at følge med. Det gælder også ude på skolerne, hvor de voksne ofte halter bagefter. De ved simpelthen ofte for lidt om hele det her område," slår professoren fast.
"På nogle måder så ser vi faktisk, at de unge på nogle måder ved mere end de voksne," tilføjer han.
Konsekvensen er, at de unge pludselig selv indimellem står overfor at skulle forklare deres klasse komplekse begreber som for eksempel hvad det vil sige at være non-binær eller transkønnet.
Det betyder, at de unge "ofte bliver gjort til eksperter på deres eget felt," som forskeren formulerer det.
Men det er en uholdbar situation.
"Når en elev i forvejen kæmper med at finde sin plads i livet, og måske befinder sig på kanten af klassefællesskabet, kan det være voldsomt at skulle bære ansvaret for at oplyse sine omgivelser om noget, der både kan være sårbart og personligt."
Derfor efterspørger forskeren et vidensløft, så lærerne fremover står stærkere fagligt.
Samtidig peger han på, at skolerne helt generelt skal arbejde med brede indsatser, der har fokus på, hvordan sociale fællesskaber samt eksklusion og inklusion fungerer.
En forståelseskrise - ikke en trivselskrise
Mange taler i dag om en trivselskrise blandt unge. Men ifølge Joachim Meier, der er ph.d. og ekstern lektor i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet, rammer den beskrivelse ved siden af. Vi står snarere i en forståelseskrise.
"Vi mangler andre måder at forstå det svære i ungdomslivet på,, som ikke fortrinvist er psykiatriske. Når vi ikke har det, risikerer vi at tolke almindelige menneskelige udfordringer som psykisk sygdom."
Joachim Meier beskæftiger sig blandt andet med det, han kalder patologisering - altså sygeliggørelse - af ungelivet. Ifølge ham bliver unges modgang i stigende grad forklaret med psykiatriske diagnoser.
"I dag fungerer systemet ofte sådan, at at der skal en diagnose til for at få hjælp og støtte. Det skaber en uhensigtsmæssig kultur, hvor unge eller deres familier søger en diagnose, fordi det er vejen til at få hjælp."
I stedet bør en ny regering gøre det muligt for unge at få støtte uden først at skulle have en psykiatrisk diagnose. Det kræver...
まだレビューはありません