I denne episode bevæger vi os ind i et felt, hvor mennesket både trækker sig sammen og må åbne sig igen.

"Hærdning, fjendtligsindet & relæ" kredser om de måder, hvorpå vi – ofte ubevidst – gør os hårde for at kunne holde til verden, men samtidig risikerer at miste forbindelsen til os selv og hinanden.

Med afsæt i min bog "Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed" læser jeg tekster, der undersøger hærdningens dobbelte karakter: som nødvendighed og som fare. Hvornår bliver hærdning til beskyttelse – og hvornår bliver den til fjendtligsindet lukkethed? Og hvad sker der med vores værdighed, når vi ikke længere fungerer som levende forbindelser, men som afbrudte kredsløb?

Relæet introduceres som et filosofisk billede: mennesket som forbindelsesled, som noget der kan lede, omsætte og give videre. Ikke som permanent spænding eller konstant forsvar, men som en bevægelig åbenhed, der kan slå til og fra – med omtanke.

Musikken i episoden er hentet fra mit album "Ambient Life". Nummeret "Beyond Broken" danner et lydligt rum for eftertanke, sårbarhed og langsom genforbindelse – et stille sted, hvor det hærdede måske kan løsnes en anelse.

Episode 7 er en invitation til at lytte indad: Til din egen hærdning. Til dit eget fjendtligsind – også det skjulte. Og til muligheden for igen at blive et relæ, hvor værdighed kan passere igennem.

God lytning.

Episode 6 af Filosofi med Gørtz bærer titlen "Dvask, immobiliseret & tungheden" – og bevæger sig ind i de tilstande, vi ofte forsøger at ryste af os, men sjældent tager alvorligt nok.

I denne episode læser jeg op fra "Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed" - og dvæler ved den eksistentielle erfaring af at være blevet tung: når kroppen bliver langsom, tanken trægt kredsende, og viljen synes midlertidigt sat ud af kraft. Dvaskheden fremstår her ikke blot som en svaghed eller et problem, der skal fixes, men som et fænomen, der kalder på tænkning. Hvad er det, der binder os? Hvad immobiliserer os – indefra? Og hvad sker der med vores værdighed, når vi ikke længere formår at handle, præstere eller bevæge os fremad?

Episoden er en stille, men insisterende undersøgelse af tungheden som livsbetingelse. En påmindelse om, at også modstand, træghed og stilstand rummer en form for sandhed – og måske endda et etisk anliggende: hvordan vi er med os selv, når vi ikke er lette, hurtige eller effektive.

Musikken er hentet fra albummet: "Ambient Life", nummeret hedder: "Flaming Ambience", som lægger et varmt, svævende klangrum under ordene. Den fungerer ikke som baggrund, men som medtænkende stemning – et auditivt rum, hvor refleksionen kan få lov at synke, dvæle og udfolde sig i sit eget tempo.

En episode til langsom lytning. Til eftertanke. Og til en mere nænsom forståelse af værdighed – også når livet føles tungt.

I denne episode bevæger vi os ind i et grænseland. Et sted hvor tænkningen ikke længere marcherer frem, men drypper. Langsomt. Uafvendeligt.

"Afdrypning, helvedesvandet & kæntre" er en meditation over det øjeblik, hvor mennesket ikke længere kan holde sig oprejst i sine egne forklaringer. Hvor kontrol bliver til vægt. Hvor det, vi troede bar os, pludselig begynder at tage vand ind.

Ordene, jeg læser i denne episode, stammer fra min nyligt udgivne bog: ”Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed.” Her undersøges ikke løsninger, men holdninger. Ikke teknikker, men stillinger i livet.

Hvad gør vi, når noget siver? Når det brænder? Når vi er nødt til at lade os kæntre for overhovedet at kunne bevæge os videre?

Helvedesvandet er ikke nødvendigvis det ekstreme. Det er ofte det trivielle. Det gentagne. Det, vi vænner os til – og derfor holder op med at stille spørgsmål til.

Denne episode kredser om værdighedens paradoks: at den nogle gange først bliver synlig, når vi mister fodfæstet.

Musikken, der ledsager oplæsningen, er hentet fra mit album: ”Ambient Life”. Nummeret hedder: "Floating Epiphany" – et lydligt rum, hvor tanken kan give slip, og hvor erkendelsen ikke falder som et svar, men flyder frem som en erfaring.

Lyt med. Ikke for at forstå alt. Men for at mærke, hvad der drypper. Hvad der brænder. Og hvad der måske skal kæntre, for at noget andet kan komme til syne.