『Europa vil gøre op med farlig afhængighed af amerikansk internet-teknologi』のカバーアート

Europa vil gøre op med farlig afhængighed af amerikansk internet-teknologi

Europa vil gøre op med farlig afhængighed af amerikansk internet-teknologi

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

概要

Forestil dig, at internettet pludselig går i sort.
Betalingsterminalerne i supermarkedet fryser. Regionens hospitaler mister adgang til deres systemer.
Softwaren på din arbejdsplads og alle de data, den indeholder, forsvinder fra den ene dag til den anden.
Du leder efter svar, men telefonerne er overbelastede, og de sociale medier er tavse. Det bliver pludselig svært både at finde information og komme i kontakt med familie og venner.
For i virkeligheden er vores digitale infrastruktur ikke mere robust, end at nogen eller noget kan trække stikket.
Ligesom en computer kan slukkes, kan selve nettet, som alt er koblet op på, også lukkes ned.
Det er ikke et usandsynligt scenarie.
Tekniske fejl, cyberangreb og naturkatastrofer kan alle lamme centrale dele af internettet, og i takt med at den amerikanske regering stiller stadig større krav til europæiske ledere, er det ikke utænkeligt, at Europa som led i geopolitiske forhandlinger kan miste adgangen til den digitale infrastruktur, der leveres af amerikanske virksomheder.
Ved det økonomiske topmøde i den lille alpeby i Schweiz har EU's formand, Ursula von der Leyen, understreget det 'strukturelle imperativ' for Europa: at opbygge en ny form for uafhængighed blandt andet inden for teknologisk kapacitet og sikkerhed.
Og faktisk er der allerede rundt om i Europa taget skridt til at genvinde noget af uafhængigheden fra amerikansk teknologi.
Et lille antal amerikanskbaserede teknologigiganter kontrollerer i dag en stor del af verdens 'cloud computing'-infrastruktur; altså det globale netværk af fjerntliggende servere, der lagrer, administrerer og behandler vores apps og data.
Amazon Web Services (AWS), Microsoft Azure og Google Cloud anslås at sidde på omkring 70 procent af det europæiske marked, mens europæiske cloud-udbydere kun står for omkring 15 procent.
Få globale udbydere øger sårbarheden
Min forskning understøtter tanken om, at afhængigheden af få, globale udbydere øger sårbarheden i både den private og den offentlige sektor i Europa.
Det gælder blandt andet risikoen for forstyrrelser i cloudtjenester, uanset om de skyldes tekniske problemer, geopolitiske konflikter eller ondsindede angreb.
To nylige eksempler, som begge tilsyneladende var forårsaget af tekniske fejl, var den flere timer lange AWS-hændelse i oktober 2025, som forstyrrede tusindvis af tjenester verden over, blandt andet bankapps, samt den store Cloudflare-hændelse to måneder senere, der lagde LinkedIn, Zoom og andre kommunikationsplatforme ned.
Konsekvenserne af et større strømsvigt for cloudbaserede tjenester stod også klar, da Spanien, Portugal og dele af det sydvestlige Frankrig blev ramt af et omfattende strømafbrydelse i april 2025.
Der er tegn på, at Europa er begyndt at tage behovet for større digital uafhængighed mere alvorligt.
I den svenske kystby Helsingborg tester et étårigt projekt for eksempel, hvordan forskellige offentlige tjenester vil fungere i tilfælde af et scenarie med digitalt blackout.
Vil ældre borgere stadig modtage deres recepter fra lægen? Kan de sociale myndigheder fortsat yde omsorg og udbetale ydelser til alle byens indbyggere?
Dette banebrydende projekt har til formål at kortlægge hele spektret af menneskelige, tekniske og juridiske udfordringer, som et sammenbrud i tekniske systemer vil medføre, og vurdere hvilket risikoniveau, der er acceptabelt i de enkelte sektorer.
Målet er at opbygge en model for kriseberedskab, som senere i år kan deles med andre kommuner og regioner.
Digital suverænitet
Andre steder i Europa tager frontløbere skridt til at styrke deres digitale suverænitet ved gradvist at gøre sig mindre afhængige af de globale techgiganter blandt andet gennem samarbejde og udbredt brug af open source-software.
Denne teknologi betragtes som et digitalt fællesgode, der kan flyttes mellem forskellige cloudmiljøer, og som kan drives under suveræne, uafhængige vilkår.
I det nordlige Tyskland har delstaten Slesvig-Holsten taget det måske mest markante opgør med digital afhængigh...
まだレビューはありません