エピソード

  • Nyt afsnit af Energien: Marlene om fusionen, retningen og tiden efter sommerferien
    2026/07/01
    Der er sket meget på kort tid.

    Casper er ikke længere i spidsen for fusionen. Fink har valgt at stoppe. Og Marlene er nu sat i spidsen for fusionen, samtidig med at hun er CEO for både Clever og Andel Energi.

    Derfor har vi inviteret Marlene i studiet. For hvor står fusionen nu? Ændrer retningen sig? Hvordan sikrer vi, at perspektiverne fra Clever, Watts og Andel Energi stadig bliver bragt ind i arbejdet? Og hvad kan vi forvente, når vi kommer tilbage fra sommerferien? Det taler vi om i dagens afsnit.

    Vi lærer også Marlene lidt bedre at kende. For når hun nu får en endnu større rolle i mange kollegers arbejdsliv, er det en god anledning til at at forstå, hvem Marlene er, hvad hun er rundet af, og hvordan hun går til opgaven.
    続きを読む 一部表示
    25 分
  • 10 bærbare og en masse hjælpende hænder
    2026/05/28
    Der er forskel på Clever og Andel Energi. På strukturerne, hverdagen, driften og måden at arbejde på.
    Men i Kundeservice har kollegerne allerede fundet ud af noget vigtigt. Forskellene bliver mindre, når man sætter sig ved siden af hinanden, lytter med, stiller spørgsmål og prøver at forstå hinandens hverdag.

    I afsnittet fortæller Mette, Ayat og Nilas om, hvordan kundeservicekolleger fra Andel Energi og Clever har besøgt hinanden, delt konkrete greb og hjulpet hinanden i praksis. Blandt andet da Andel Energi hurtigt trådte til med 10 bærbare computere + 10 kolleger og hjalp Clever med at frigive kræfter til kundeopkald i en periode, hvor der er ekstra travlt.

    Historien viser, at fusionen allerede lever i de relationer, der bliver bygget nu. Og at vi kommer længst, når vi tør være nysgerrige på hinanden, ærlige om det, der er svært, og villige til at række ud, når der er brug for hjælp.

    Gæster: Ayat Al-Faour (Clever), Mette Lykke Jørgensen (Andel Energi) og Nilas Richter Aastrup (Clever)
    Vært: Stephen Haar
    Tilrettelægger: Amalie Sally Hovøre
    Producer: Nicolai Dupont
    Redaktør: Tine Westermann

    Produceret af Beam Audio Agency for Clever/Andel Energi/Watts
    続きを読む 一部表示
    27 分
  • Nyt, fælles tiltag skal bringe dig tættere på dine nye kolleger i fusionen
    2026/05/14
    Hvordan begynder man at bygge et fællesskab, før man egentlig er blevet ét?

    I dette afsnit får vi et kig ind i et af de arbejdsspor, der forsøger at svare på netop det. Louise Bering Lundgren fra Andel Energi, Camilla Priesum fra Watts og Christian Simonsen fra Andel arbejder med de fælles aktiviteter, der skal gøre fusionen lidt mere konkret i hverdagen.
    Og der er faktisk ting på tegnebrættet.

    Vi taler om de idéer, der spirer, de overvejelser, der følger med, og den lidt svære balance mellem at ville skabe noget fælles nu og samtidig vide, at meget stadig er i bevægelse.
    Det er en samtale om aktiviteter, relationer og de første små tegn på det fællesskab, vi er ved at bygge sammen.

    Vært: Stephen Haar, Clever
    Gæster: Louise Bering Lundgren, Andel Energi, Camilla Priesum, Watts og Christian Simonsen, Andel
    Tilrettelægger: Amalie Sally Hovøre
    Producer: Nicolai Dupont
    Redaktør: Tine Westermann

    Produceret af Beam Audio Agency for Clever/Andel Energi/Watts
    続きを読む 一部表示
    23 分
  • Forskellige stemmer - Fælles styrke
    2026/04/23
    Amalie Pachler fra Clever, Alan Klitgaard fra Andel Energi og Morten Ryberg fra Watts gæster studiet til en ærlig samtale om det, vi hver især kommer med, og det, vi kan skabe sammen.

    Vi taler om, hvorfor netop forskelligheden kan blive en af de største styrker i fusionen. Om det, der allerede binder os sammen. Og om det, der stadig kalder på nysgerrighed, tålmodighed og flere samtaler på tværs.

    Vært: Stephen Haar
    Gæster: Amalie Pachler, Clever, Alan klitgaard, Andel Energi og Morten Ryberg, Watts.
    Tilrettelægger: Amalie Sally Hovøre
    Producer: Nicolai Dupont
    Redaktør: Tine Westermann

    Produceret af Beam Audio Agency for Clever/Andel Energi/Watts
    続きを読む 一部表示
    26 分
  • Hvem er Andel Energi?
    2026/04/07
    Dette afsnit er en del af en række særafsnit, hvor vi sætter fokus på ét af selskaberne i fusionen.
    Her går vi tæt på Andel Energi. Vi taler om en virksomhed, der leverer energi til over en million kunder, og om hvordan man holder fast i både ordentlighed, høj faglighed og kundernes tillid i et marked med benhård konkurrence.

    Vi taler også om kulturen, fleksibiliteten i hverdagen og om, hvorfor fusionen opleves som et naturligt næste skridt mod at skabe noget endnu stærkere sammen.

    Gæster:
    Stine Kania Nygaard, direktør for strategi og governance i Andel Energi
    Daniel Jørgensen, direktør for salg og fastholdelse i Andel Energi

    Vært: Stephen Haar
    Tilrettelægger: Amalie Sally Hovøre
    Producer: Nicolai Dupont
    Redaktør: Tine Westermann

    Produceret af Beam Audio Agency for Clever/Andel Energi/Watts
    続きを読む 一部表示
    28 分
  • Hvem er Clever?
    2026/03/26
    Dette afsnit er en del af en række særafsnit, hvor vi sætter fokus på hvert af selskaberne i fusionen.
    Her går vi tæt på Clever. Vi taler om arbejdet med at bygge og vedligeholde den infrastruktur, der gør det muligt for så mange danskere at bevæge sig rundt i deres elbil.

    Samtalen bevæger sig også ind i det, der gør Clever til noget særligt. Nemlig medledelse. En organisationsform uden klassiske chefer, hvor ansvar, roller og beslutninger er fordelt i teams. Dorte og Jack fortæller om, hvordan det fungerer i praksis, hvad der giver energi, og hvad der kan være svært.

    Det bliver en samtale om kultur, ansvar og om at arbejde et sted, hvor ambitionen er at skubbe til både energisystemet og måden, vi organiserer arbejde på.

    Gæster:
    Jack Johansen, ansvarlig for facilityudvikling hos Clever
    Dorte Buch, ansvarlig for leverancekoordinering hos Clever

    Vært: Stephen Haar
    Tilrettelægger: Amalie Sally Hovøre
    Producer: Nicolai Dupont
    Redaktør: Tine Westermann

    Produceret af Beam Audio Agency for Clever/Andel Energi/Watts
    続きを読む 一部表示
    34 分
  • Marlene, Fink og Onurs brevkasse
    2026/03/20
    I dette afsnit af Energien svarer Marlene, Fink og Onur på nogle af de kommentarer og bekymringer, som kollegerne har delt i den seneste temperaturmåling.

    De går tæt på de temaer, der fylder mest lige nu: lokation, organisering, kommunikation og kultur. For hvordan taler vi om at kunne være i uvished, når meget lidt er på plads endnu? Hvordan taler vi om de forskelligheder, vi har? Særligt når det kommer til organisering. Og hvordan finder vi lige balancen mellem at kommunikere for meget og for lidt?

    Det sætter vi lup på i dagens afsnit. Og husk nu: Har du gode ideer eller tips til fremtidige episoder af podcasten, så send dem forbi Stephen på sha@clever.


    Vært: Stephen Haar
    Tilrettelægger: Amalie Sally Hovøre
    Producer: Nicolai Dupont
    Redaktør: Tine Westermann

    Produceret af Beam Audio Agency for Clever/Andel Energi/Watts
    続きを読む 一部表示
    33 分
  • Hvem er Watts?
    2026/03/06
    Dette afsnit er en del af en række særafsnit, hvor vi sætter fokus på selskaberne i fusionen.

    I dag går vi tæt på Watts. Vi taler om Watts Homegrid, der med solceller, batterier og en smart controller styrer danskerne udenom høje elpriser. Og så taler vi om kulturen i Watts, hvor vejen fra idé til handling er kort, og hvor fællesskab, åbenhed og tillid præger hverdagen.

    Gæster:
    Theis Bo Rasmussen, Product Manager hos Watts
    Camilla Priesum, Culture Lead hos Watts

    Vært: Stephen Haar
    Tilrettelægger: Amalie Sally Hovøre
    Producer: Nicolai Dupont
    Redaktør: Tine Westermann

    Produceret af Beam Audio Agency for Clever/Andel Energi/Watts
    続きを読む 一部表示
    33 分