『EFTERLADT』のカバーアート

EFTERLADT

EFTERLADT

著者: Ældre Sagen
無料で聴く

今ならプレミアムプランが3カ月 月額99円

2026年5月12日まで。4か月目以降は月額1,500円で自動更新します。

概要

En ældre kvinde ligger fanget i sin egen krop på det kolde plankegulv. Et barnebarn opdager, hvorfor hendes farmor ikke har givet livstegn i flere dage. En mand må overleve ved at drikke en smule vand, han kan slikke op fra badeværelsets fliser. Skal ældreplejen lyde som en krimi? Det spørgsmål stiller Ældre Sagen, der har udgivet bogen EFTERLADT. Bogen består af 13 korte krimifortællinger, der er baseret på virkelige vidnesbyrd fra mennesker, der har oplevet omsorgssvigt i ældreplejen og henvendt sig til Ældre Sagens rådgivning. Ved hjælp af krimiens form bliver virkeligheden spejlet på en ny måde. Ikke for at underholde, men for at tydeliggøre, hvor alvorlige og grænseoverskridende hændelserne er. Af hensyn til de involverede er navne, steder og handling dramaturgisk bearbejdet. Af respekt for de berørte er detaljerne i omsorgssvigtene gengivet som fortalt til Ældre Sagens rådgivning. https://www.aeldresagen.dk/efterladt©2026Ældre Sagen ノンフィクション犯罪 社会科学
エピソード
  • Oda til fange
    2026/04/27

    "Tag jer nu sammen, ben." I det samme, jeg slipper armlænene, svæver jeg et øjeblik. Tiden står stille. Mine ben tilhører ikke mig selv lige nu. For de lytter ikke.

    Hele verden tipper, og gulvet kommer flyvende imod mit ansigt. Stuen vender anderledes, da jeg åbner øjnene. Trægulvet er koldt mod min kind. En fjern smerte nærmer sig. Min vejrtrækning hiver.

    "Vi må jo hellere se at komme op herfra", siger jeg til mig selv, som om, der er to Odaer. Oda, der er klodset og falder, og Oda, som rejser sig og får styr på denne lille pinlige affære igen.

    ---

    Ved hjælp af krimiens form bliver virkeligheden spejlet på en ny måde.
    Af hensyn til de involverede er navne, steder og handling dramaturgisk bearbejdet.
    Af respekt for de berørte er detaljerne i omsorgssvigtene gengivet som fortalt til Ældre Sagens rådgivning.

    https://www.aeldresagen.dk/efterladt

    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Efterladt
    2026/04/27

    En notifikation gør min telefon til en natlampe i mørket. Wordfeud.

    Den fortæller, at jeg har vundet over farmor. Har det, som om nogen har rodet med verdensordenen. Det må være en systemfejl.
    Klokken er 6.25. Hun plejer at have lagt et ord klar, før jeg vågner.

    Et lille angreb. En forkortelse, ingen andre forstår. En triumferende emoji, som hun aldrig helt har lært at dosere.
    I dag er der ingenting. Sådan har det været tre morgener nu. 72 timer er gået. Automatisk nederlag.

    Det sidste ord, hun lagde, var "Beskidt." Hun lagde B'et på et dobbbeltord-felt. Lod det glide ind over "ED", så der stod "EDB". Hun grinede sikkert for sig selv. Jeg kan næsten høre hende. Den lille, hæse latter. "Beskidt EDB." Så tavshed.

    ---

    Ved hjælp af krimiens form bliver virkeligheden spejlet på en ny måde.
    Af hensyn til de involverede er navne, steder og handling dramaturgisk bearbejdet.
    Af respekt for de berørte er detaljerne i omsorgssvigtene gengivet som fortalt til Ældre Sagens rådgivning.

    続きを読む 一部表示
    8 分
  • Søvnløs
    2026/04/27

    Far?" spørger jeg ind i mørket. "Hvad laver du?"

    Han vender sig langsomt mod mig, forsigtigt, som en mand, der har mistet tilliden til sin egen krop.

    "Samuel?" Han lyder overrasket, men så vender han sig tilbage mod mørket. "Jeg leder efter Solveig."

    Han leder efter mor igen. Men mor er død. Det har hun været i mange år. Jeg savner hende hver dag. Især her om natten, i mørket, når far vandrer hvileløst rundt og spørger efter hende. Samtidig er jeg glad for, at hun ikke er her. At hun ikke skal se far sådan her, helt forvirret og usikker.

    "Kom far", sukker jeg. "Hun er gået i seng. Lad os gå ind til hende."

    ---

    Ved hjælp af krimiens form bliver virkeligheden spejlet på en ny måde.
    Af hensyn til de involverede er navne, steder og handling dramaturgisk bearbejdet.
    Af respekt for de berørte er detaljerne i omsorgssvigtene gengivet som fortalt til Ældre Sagens rådgivning.

    https://www.aeldresagen.dk/efterladt

    続きを読む 一部表示
    5 分
まだレビューはありません