DET, VI TALER OM – SAMMEN

Vi taler meget.

Om alt det,

der står i vejen.

Som medarbejder taler jeg om:

uklarhed.

beslutninger, der ikke giver mening.

stemninger, der tager energien.

Ikke fordi jeg vil brokke mig.

Men fordi det er det,

jeg mærker mest.

Som virksomhed hører jeg det.

Dag efter dag.

Jeg hører om problemerne,

før jeg hører om arbejdet.

Og jeg bliver ikke fornærmet.

Jeg bliver bekymret.

For jeg blev ikke skabt

for at være en samling forhindringer.

Jeg blev skabt

for at få noget til at ske.

Jeg vil gerne arbejde.

Bruge det, jeg kan.

Gøre mig umage.

Men når samtalerne hele tiden

handler om det, der spænder ben,

begynder det også

at fylde mit blik.

Jeg vil gerne fungere.

Skabe rammer.

Give retning.

Men når energien bruges

på at navigere i det svære,

bliver der mindre tilbage

til det, vi egentlig er her for.

Vi ser på hinanden

og opdager noget fælles:

At vi begge savner,

at arbejdet fylder mere

end alt det rundt om.

At samtalerne igen

kan handle om det,

vi prøver at lykkes med.

Ikke fordi problemerne forsvinder.

Men fordi de ikke længere

får lov at være

det eneste, vi deler.

Måske er der ikke noget galt

med os.

Måske er det bare tid

til at tale anderledes.

Ikke mindre ærligt.

Bare mere rettet mod

det, vi faktisk

er her for.

For når vi ændrer det,

vi taler om,

ændrer vi også det,

vi ser.

Og måske er det dér,

arbejdet

kan få plads igen.

EPILOG

Måske starter forandring

ikke med nye systemer.

Men med nye samtaler.

Ikke om alt det,

der står i vejen.

Men om det,

vi faktisk vil have

til at fylde.

Hvis vi tør tale

om arbejdet igen –

med ærlighed,

nysgerrighed

og fælles ansvar –

så kan noget begynde

at flytte sig.

Ikke perfekt.

Ikke fra den ene dag til den anden.

Men i den rigtige retning.

Og måske er det

et meget godt sted

at starte.

/ Simon Philip

Mentioned in this episode:

Endnu lavere