『🎙️ Afsnit 33: Chefen og Posterboy – Frederik Scheuermann & Jeppe Rasmussen』のカバーアート

🎙️ Afsnit 33: Chefen og Posterboy – Frederik Scheuermann & Jeppe Rasmussen

🎙️ Afsnit 33: Chefen og Posterboy – Frederik Scheuermann & Jeppe Rasmussen

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

Nykøbing FC er fortsat ubesejret i 2. division – men senest blev 2-0 mod FC Roskilde forvandlet til 2-2 efter et rødt kort og mere end en halv time i undertal.

I afsnit 33 har Daniel Blak besøg af to gengangere: målmand Jeppe Rasmussen og kommerciel chef Frederik Scheuermann.

Med Jeppe tager vi en status på skaden og vejen tilbage, og så går vi helt ned i målmandshandskerne: Hvor stort er springet egentlig fra 3. division til 2. division for en keeper? Målet har trods alt samme størrelse, bolden er den samme – så hvad er det præcis, der bliver sværere? Og hvad sker der, når modstanderen står helt oppe i hovedet på dig ved målspark?

Med Frederik kigger vi på livet uden for kridtstregerne. Tilskuertallene er steget, 2. division giver mere national opmærksomhed, kampene streames, pokalen lever – men kan klubben også mærke interessen kommercielt? Og hvad laver en kommerciel chef egentlig, når han ikke sidder og finder på nye måder at få folk på stadion?

Vi vender selvfølgelig også Roskilde-kampen. Var 2-2 to tabte point – eller næsten en halv sejr, når man ser på omstændighederne?

Til sidst går turen mod Thisted. Et hold med ét point efter fem kampe – men også et hold NFC ikke har slået i de seneste fem indbyrdes opgør. Vi taler lang bustur, tidligere sæsoner, den lidt irriterende statistik og den traditionsrige hjemtur, hvis tre point kommer med tilbage til Falster.

Og ja – selvfølgelig skal Jeppe og Frederik også igennem Falster Quizzen.

🎙️ Den Mørkeblå – podcasten om Nykøbing FC, menneskene omkring klubben og alt det, der foregår både indenfor og udenfor kridtstregerne.

#SuccesSkabesSammen

adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません