Mysteriet om havets enhjørning er løst af danske forskere Derfor gror tanden lige "Imponerende studie" Kampsværd, statusmarkør eller saltdetektor?
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Mysteriet om havets enhjørning er løst af danske forskere Derfor gror tanden lige "Imponerende studie" Kampsværd, statusmarkør eller saltdetektor?
-
ナレーター：
-
著者：
Tanden er flere meter lang og vejer op til 14 kilo. Den snor sig om sig selv og ligner nærmest et horn fra en enhjørning.
Men hvorfor ser tanden ud, som den gør?
Det spørgsmål har ingen videnskabsfolk hidtil kunne opklare. Men nu er et danskledet internationalt forskerhold kommet med en mulig løsning på mysteriet.
"Vi var nysgerrige, for narhvalstænder er så anderledes end andre pattedyrs. Tænk bare på elefanten eller hvalrossens stødtænder; de buer, mens narhvaltanden peger lige ud," siger Henrik Birkedal,
professor på Institut for Kemi på Aarhus Universitet.
Han står bag det nye studie, som er offentliggjort i Nature. der har undersøgt tanden på havets enhjørning.
"Vi ville gerne finde ud af hvorfor."
Efter seks år med intense 3D-analyser af en narhvaltand fra Grønland er han og de øvrige forskere fra blandt andet Grønland og Sverige nu klar med et svar.
Ifølge Henrik Birkedal består narhvaltanden af collagenfibre, som er orienteret i bestemte retninger.
Det afgør formen på tanden.
"Vores første analyse i 2D viste, at collagenfibrene ligger parallelt og peger i samme retning – lidt som en pakke tørret spaghetti," forklarer han.
"Men det forklarer ikke, hvorfor tanden snor sig om sig selv."
Derfor har Henrik Birkedal og forskerholdet rejst rundt i verden og brugt særligt 3D-røntgenudstyr, der gjorde forskerne i stand til at se endnu tættere på narhvaltændernes hemmelige byggesten.
"Vi opdagede, at tanden består af et ydre og indre lag af tandvæv. Og molekylerne i de to typer væv er formet i et spiralmønster, der løber i hver sin retning," siger Henrik Birkedal.
"Vi mener, at det er den her spiralstruktur i tanden, der gør, at den gror lige og snor sig om sin egen
akse".
Det er altså helt molekylære årsager til, at narhvaltanden vokser lige og ser ud, som den gør.
"Det et imponerende studie, der dissekerer et af naturens mytiske fænomener på fornemste vis," lyder det begejstret fra Jonas Teilmann, der er professor og hvalforsker på Aarhus Universitet og ikke har været involveret i studiet.
Han peger på det vilde i, at narhvalerne 'er de eneste dyr, der har en sådan sær tand', og at tænderne ikke bøjer eller knækker, trods havets stærke kræfter.
"Det er fedt, at vi nu er blevet klogere på det her fascinerende dyr," siger Jonas Teilmann.
Men den evolutionære grund til, at hvalerne har brug for en enkelt lang tand, er stadig til debat.
Der har været mange teorier om, hvorfor narhvalerne har en enkelt lang stødtand, forklarer Henrik Birkedal.
"Alt fra, at det skulle være en slags saltdetektor til, at det var en kampsværd, som hvalerne bruger mod hinanden eller deres bytte".
For eksempel har et studie fra 2025 kædet tanden sammen med hvalernes jagt på fisk i havet.
Ifølge Henrik Birkedal kan en mulig årsag til, at narhvalens tand ikke buer også være, at det vil gøre det svært at finde føde.
"En elefant bruger sine buede stødtænder til at skrabe i jorden og finde mad, men narhvaler jager fisk og blæksprutter og suger dem ind i munden. Hvis de har en tre meter lang tand, der buer foran munden, er det måske svært at få suget dyrene ind," siger han.
"Men den mest udbredte teori er, at deres lange tand eller horn får dem til at se godt ud for damerne".
Uanset hvad årsagen er, er det vigtigt at bringe ny viden om narhvaler, mener Jonas Teilmann fra Aarhus Universitet.
"Jo mere, vi ved om de her hvaler, des bedre kan vi beskytte dem mod jagt, støj fra skibe og klimaændringer".
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません