『"Jeg magter det ikke": Skolebørn er udmattede på flere måder "Man får energi af ordet fri" Træthed er en udbredt udfordring Forskellige former for udmattelse "Kan vi ikke snart få bevægelse?" Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt』のカバーアート

"Jeg magter det ikke": Skolebørn er udmattede på flere måder "Man får energi af ordet fri" Træthed er en udbredt udfordring Forskellige former for udmattelse "Kan vi ikke snart få bevægelse?" Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt

"Jeg magter det ikke": Skolebørn er udmattede på flere måder "Man får energi af ordet fri" Træthed er en udbredt udfordring Forskellige former for udmattelse "Kan vi ikke snart få bevægelse?" Skolebørns udmattelse skal tages alvorligt

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る
"Har vi ikke fri?"
Flere elever i 7. klasse sukker opgivende, da deres lærer kommer ind efter 12-frikvarteret og annoncerer to timers madkundskabsteori.
40 minutter senere ligger to tredjedele af klassen ind over deres borde, nogle med lukkede øjne, mens en video om mælkeprodukter kører på tavlen.
Der er varmt og halvmørkt i lokalet, og luften er tung. Da klassen får pause, styrter de fleste drenge mod gymnastiksalen, mens pigerne går i retning mod et sofaområde for at slappe af.
Madkundskabstimen er én af flere hverdagssituationer, jeg har observeret på en jysk forstadsskole.
I 2025 fulgte jeg undervisning og frikvarterer i en 2., 4. og 7. klasse og interviewede elever, lærere, pædagoger og sundhedsplejerske om krop og trivsel. Resultaterne er netop blevet publiceret.
Her viste det sig, at børnene forbandt trivsel med skiftende energiniveauer og udmattelse, og at denne udmattelse handlede lige så meget om skolens rammer, rytmer og krav som om søvnmangel.
Som Agnes fra 4. klasse siger:
"Jeg føler egentlig, at jeg passer ret godt ind på den her skole. Jeg har det ret godt. Der er ikke rigtigt noget, jeg er bange for eller ikke har det godt med."
Veninden Asta indskyder: "Kun lige om morgenen, der er jeg meget træt."
Pigerne forklarer, at de også er meget trætte i sidste time, men at det hurtigt ændrer sig, når skoleklokken ringer.
"Lige når vi har fri, så får man bare megameget energi," siger Asta.
"Man får energi af ordet fri," konkluderer Emma.
Pigernes samtale peger på, at udmattelse er en del af skolehverdagen, og at energiniveauer skifter alt efter situationen.
Et nyt studie peger på, at træthed er en udbredt og voksende udfordring i nordiske skoler, og at det er forbundet med dårligere læring og uroskabende adfærd i timerne.
Studiet er baseret på 4.-klasseelevers egne angivelser af, hvor ofte de føler sig trætte ved skolestart.
Ifølge Skolebørnsundersøgelsen giver hvert fjerde danske barn udtryk for at være træt hver morgen, og halvdelen mindst én morgen om ugen. Tallene har været stigende siden 1980'erne.
Særligt siden årtusindeskiftet har der med udbredelsen af smartphones været øget opmærksomhed på børn og unges søvn.
Få studier har imidlertid undersøgt, hvordan skolebørns niveauer af energi og udmattelse skifter i løbet af dagen.
Et dansk studie viser, at elevers faglige præstationer gradvist forringes i takt med, at skoledagen skrider frem, men at præstationerne forbedres efter pauser, hvilket kan indikere, at der her sker en form for 'opladning' af energi.
Det er dog stadig uklart, hvordan sociale og strukturelle forhold i skolehverdagen spiller ind på skiftene mellem energi og udmattelse.
Udmattelse viste sig forskelligt blandt de skoleelever, jeg mødte.
Især de ældre elever lå hen over bordene, pakkede sig ind i tæpper og gabte højlydt.
Blandt de yngre elever viste udmattelse sig oftere gennem uro: snakke på tværs af lokalet, banken i bordet eller bevægelse ind og ud ad døren.
Hermed var udmattelse og høj energi ikke altid modsætninger, som to 7.-klassespiger forklarer:
"Sidste time er sådan lidt hulter til bulter, fordi alle har så lidt energi, at det føles, som om de har mere energi. Så folk råber og alt muligt," siger Ester, og Sofie tilføjer:
"De har ikke energi nok til at tie stille."
I vores undersøgelse fik mine kolleger og jeg øje på tre overlappende former for udmattelse:
Fysisk udmattelse: når eleverne er trætte efter idræt, frikvarter eller utilstrækkelig nattesøvn.
Mental udmattelse: ofte udtrykt gennem vendinger som "jeg magter det ikke" og "jeg orker det ikke" – som når eleverne ikke 'magter' madkundskab, eller at det kun er mandag.
Social udmattelse: når træthed smitter som en stemning i klassen, som i scenen fra 7. klasse, hvor den kommer til at udtrykke en kollektiv modstand mod lærerens program.
Gennem både observationer og interviews blev det tydeligt, at elever og lærere abonnerede på en fælles fortælling om bevægelse som modvægt til udmattelse.
Agnes fra 4. forklarer:
"Jeg synes, det er ret...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
まだレビューはありません