『Utrolig robot lavet af hummer har et arsenal af fede tricks: Se dem her』のカバーアート

Utrolig robot lavet af hummer har et arsenal af fede tricks: Se dem her

Utrolig robot lavet af hummer har et arsenal af fede tricks: Se dem her

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

このコンテンツについて

Normalt ville du nok bare smide dine jomfruhummerhaler til madaffald, når du har spist dem.
Men nu viser forskere, at der er flere overraskende måder at bruge de kasserede krebsdyr på.
I Schweiz har et forskerhold forvandlet exoskeletter fra jomfruhummere til at lave nye robotarme, der kan bruges til et hav af ting.
Det skriver Tech Xplore på baggrund af et nyt studie, der er bragt i tidsskriftet Advanced Science.
I det nye forsøg viser forskerne, hvordan jomfruhummerens exoskelet, som består af hårde skaldele og bløde membraner, giver en god kombination af styrke og fleksibilitet.
Det er den naturlige kombination, som krebsdyrene bruger til lave deres hurtige og kraftige bevægelser i vand.
Forskerholdet har installeret elastomer, et bøjeligt og gummiagtigt materiale, inde i skallen, så hvert led kan styres præcist. Skallen er derefter sat fast på en robotdel med en motor, der kan regulere, hvor stiv eller fleksibel den skal være.
Til sidst har de dækket hele konstruktionen med en silikonehinde for at gøre den mere holdbar.
Ifølge forskerne kan de spøjse hummerrobotter bruges til flere ting.
Et jomfruhummer-skelet, der fungerer som en robotarm, kan for eksempel flytte genstande på op til 500 gram.
Kombinationen af to jomfruhummerhaler kan udnyttes til at gribe om alt fra en overstregningstusch til en tomat eller en træklods op.
Og krebseskallerne kan bruges som finner, der kan drive en lille svømmerobot frem med hastigheder på op til 11 centimeter i sekundet.
Forskerne fortæller desuden, at skallen kan skilles fra den motoriserede robotdel efter brug, så de fleste syntetiske dele kan genbruges.
Men der er også en udfordring.
Biologiske materialer som jomfruhummerhaler varierer i form og bøjer af den grund forskelligt.
Og forskningen er ikke bare gak og løjer. For robotter bliver normalt bygget af plastik, metal og andre kunstige materialer, der kræver ressourcer at lave.
Forskerne peger også på, at teknikken på sigt kan bruges til at lave biomedicinske implantater eller overvåge biologiske systemer.
まだレビューはありません