Hvordan kan en helt almindelig antibiotikakur ende med at forgifte en patient – uden nogen har gjort noget “forkert”?

I denne sidste episode af serien sætter vi fokus på lægemiddelinteraktioner – et af de mest kritiske, men ofte oversete emner i klinisk farmakologi. Gennem historien om Birgitte, en nyretransplanteret patient behandlet med tacrolimus, ser vi, hvordan et ellers uskadeligt antibiotikum, clarithromycin, kan udløse alvorlig forgiftning ved at hæmme kroppens evne til at nedbryde medicin.

Undervejs bliver du klogere på:

1. Hvad lægemiddelinteraktioner er – og hvorfor de er så vigtige i klinikken.
2. Forskellen mellem farmakodynamiske og farmakokinetiske interaktioner.
3. Hvordan man i praksis kan forebygge og håndtere dem, fx med databaser og dosisjusteringer.

En del Københavns Universitet pensumpodcasts i farmakologi, hvor kliniske cases og farmakologiske principper mødes – én interaktion ad gangen.

Hvordan kan det samme stof både bruges som kemoterapi og som gigtmedicin?

I denne episode dykker vi ned i cellebiologiske mekanismer og ser, hvordan lægemidler kan ramme de samme processer – men med vidt forskellige formål. Gennem historien om Mette, en patient med reumatoid artritis og infektion, udfolder vi forskellen mellem immunmodulation, kemoterapi og antibiotika, og hvordan nye biologiske behandlinger – som monoklonale antistoffer – har ændret moderne medicin.

Undervejs bliver du klogere på:

1. Hvordan methotrexat kan bruges både til kræft og autoimmune sygdomme.
2. Hvordan antibiotika og kemoterapi påvirker forskellige celletyper og processer.
3. Hvordan moderne antistofbehandlinger præcist kan ramme sygdomme på cellulært niveau.

En del af Københavns Universitet pensumpodcasts i farmakologi, hvor biologi, klinik og farmakologi mødes – én celle ad gangen.

Hvordan balancerer man et lægemiddel, der både kan redde liv – og give alvorlige bivirkninger?

I denne episode dykker vi ned i glukokortikoider – kroppens egne stresshormoner i syntetisk form – og ser, hvordan de bruges til at dæmpe immunforsvaret ved sygdomme som colitis ulcerosa. Gennem historien om Sofie, en 22-årig idrætsstuderende med en kronisk tarmsygdom, følger vi skiftet fra lokal til systemisk behandling, og de overvejelser, der følger, når medicinen både helbreder og belaster kroppen.

Undervejs bliver du klogere på:

1. Hvordan glukokortikoider virker i kroppen.
2. Forskellen mellem lokal og systemisk behandling.
3. De vigtigste bivirkninger – fra infektioner til psykiske og fysiske forandringer.

En del af Københavns Universitets pensumpodcasts i farmakologi, der kobler kliniske cases og farmakologi – ét hormon ad gangen.

Hvordan kan to patienter få helt forskellig virkning – og bivirkning – af den samme medicin?

I denne episode bevæger vi os ind i psykiatriens farmakologi, hvor hjernens signalstoffer, receptorer og genetik mødes i behandlingen af psykiske lidelser. Gennem historien om Nina, en ung kvinde med ADHD, følger vi, hvordan valget af medicin og dosering bliver en rejse mellem effekt, bivirkninger og personlig genetik.

Undervejs bliver du klogere på:

1. De vigtigste grupper af psykofarmaka – antidepressiva, antipsykotika, ADHD-medicin og benzodiazepiner.
2. Hvordan bivirkninger kan forklares ud fra de receptorer, lægemidlerne rammer.
3. Hvordan CYP-genetiske analyser gør det muligt at individualisere behandlingen til den enkelte patient.

En del af Københavns Universitet pensumpodcasts i farmakologi, der forbinder teori, genetik og klinik – én patient ad gangen.

Hvordan finder man den rette balance mellem effekt og bivirkninger, når hjertet skal hjælpes – men ikke hæmmes?

I denne episode dykker vi ned i kardiovaskulær farmakologi, hvor lægemidler som beta-blokkere, ACE-hæmmere og calciumkanalblokkere spiller sammen for at regulere blodtryk, puls og kredsløb. Gennem et klinisk eksempel med Sanya, en 68-årig patient med forhøjet blodtryk og hjertesygdom, følger vi, hvordan behandlingen justeres trin for trin – fra virkning til bivirkning og tilbage til balance.

Undervejs bliver du klogere på:

1. Hvilke organer og mekanismer i kroppen vi kan ramme med kardiovaskulære lægemidler.
2. Hvordan beta-blokkere virker – og hvorfor de ofte bruges i kombinationsbehandling.
3. Hvilke bivirkninger og interaktioner man skal være særligt opmærksom på i klinikken.

En del af Københavns Universitets pensumpodcasts i farmakologi, der bygger bro mellem teori og klinisk praksis – ét system ad gangen.

Hvordan kan ét nervesystem styre alt fra puls og blodtryk til rynker og vejrtrækning – uden at du selv tænker over det?

I denne episode tager vi dig med ind i det autonome nervesystem, hvor signalstoffer, receptorer og lægemidler arbejder bag kulissen for at holde kroppen i balance. Gennem et klinisk eksempel med en patient i fuld narkose ser vi, hvordan præcise farmakologiske greb – fra rocuronium og noradrenalin til sugammadex – bruges til at styre kroppens funktioner under operation.

Undervejs bliver du klogere på:

1. Forskellen på det kolinerge og det adrenerge system.
2. Hvilke neurotransmittere og receptorer der styrer kroppens autonome reaktioner.
3. Hvordan forskellige lægemidler kan aktivere, blokere eller modulere disse systemer – med alt fra livsvigtig behandling til kosmetisk anvendelse som Botox.

En del af Københavns Universitets pensumpodcasts i basal farmakologi, der forbinder teori og klinik i farmakologiens verden – ét system ad gangen.

Hvorfor skal nogle lægemidler gives hvert tredje minut – mens andre virker i flere uger?

I denne episode af KU's farmakologi podcasts dykker vi ned i begrebet halveringstid, og hvordan det styrer alt fra akutte genoplivninger til langvarige behandlinger. Gennem en dramatisk case fra akutmodtagelsen følger vi, hvordan adrenalin og amiodaron bruges side om side under et hjertestop – det ene med virkning i få minutter, det andet med virkning i uger.

Undervejs bliver du klogere på:

1. Hvad halveringstid betyder, og hvordan den måles.
2. Hvordan clearance og fordelingsvolumen bestemmer, hvor længe et lægemiddel bliver i kroppen.
3. Hvorfor viden om halveringstid er afgørende for korrekt dosering, behandling og sikkerhed i klinikken.

En del af undervisningspodcasten fra Københavns Universitet, hvor kliniske cases gør farmakokinetik konkret – ét minut ad gangen.

Hvordan kan to lægemidler, der binder til den samme receptor, give vidt forskellige effekter? Og hvorfor kan man bruge det ene både til smertelindring og til behandling af misbrug?

I denne korte introduktion til farmakodynamik dykker vi ned i de begreber, der forklarer, hvordan lægemidler virker i kroppen – og hvorfor dosis ikke altid er lig med større effekt. På bare fire minutter bliver du klogere på:

1. Forskellen på potens og effekt.
2. Hvad der adskiller en fuld fra en partiel agonist.
3. Hvordan antagonister og inverse agonister kan blokere eller dæmpe en receptors aktivitet.

Med eksempler fra klinikken – fra morfin og fentanyl til buprenorfin og naloxon – giver episoden en letforståelig, men fagligt solid introduktion til nogle af de mest centrale begreber i farmakologien.

En del af undervisningspodcasten fra Københavns Universitet, der hjælper medicinstuderende med at koble teori og klinik – ét begreb ad gangen.