Hvordan kan en helt almindelig antibiotikakur ende med at forgifte en patient – uden nogen har gjort noget “forkert”?

I denne sidste episode af serien sætter vi fokus på lægemiddelinteraktioner – et af de mest kritiske, men ofte oversete emner i klinisk farmakologi. Gennem historien om Birgitte, en nyretransplanteret patient behandlet med tacrolimus, ser vi, hvordan et ellers uskadeligt antibiotikum, clarithromycin, kan udløse alvorlig forgiftning ved at hæmme kroppens evne til at nedbryde medicin.

Undervejs bliver du klogere på:

1. Hvad lægemiddelinteraktioner er – og hvorfor de er så vigtige i klinikken.
2. Forskellen mellem farmakodynamiske og farmakokinetiske interaktioner.
3. Hvordan man i praksis kan forebygge og håndtere dem, fx med databaser og dosisjusteringer.

En del Københavns Universitet pensumpodcasts i farmakologi, hvor kliniske cases og farmakologiske principper mødes – én interaktion ad gangen.

Hvordan kan det samme stof både bruges som kemoterapi og som gigtmedicin?

I denne episode dykker vi ned i cellebiologiske mekanismer og ser, hvordan lægemidler kan ramme de samme processer – men med vidt forskellige formål. Gennem historien om Mette, en patient med reumatoid artritis og infektion, udfolder vi forskellen mellem immunmodulation, kemoterapi og antibiotika, og hvordan nye biologiske behandlinger – som monoklonale antistoffer – har ændret moderne medicin.

Undervejs bliver du klogere på:

1. Hvordan methotrexat kan bruges både til kræft og autoimmune sygdomme.
2. Hvordan antibiotika og kemoterapi påvirker forskellige celletyper og processer.
3. Hvordan moderne antistofbehandlinger præcist kan ramme sygdomme på cellulært niveau.

En del af Københavns Universitet pensumpodcasts i farmakologi, hvor biologi, klinik og farmakologi mødes – én celle ad gangen.

Hvordan balancerer man et lægemiddel, der både kan redde liv – og give alvorlige bivirkninger?

I denne episode dykker vi ned i glukokortikoider – kroppens egne stresshormoner i syntetisk form – og ser, hvordan de bruges til at dæmpe immunforsvaret ved sygdomme som colitis ulcerosa. Gennem historien om Sofie, en 22-årig idrætsstuderende med en kronisk tarmsygdom, følger vi skiftet fra lokal til systemisk behandling, og de overvejelser, der følger, når medicinen både helbreder og belaster kroppen.

Undervejs bliver du klogere på:

1. Hvordan glukokortikoider virker i kroppen.
2. Forskellen mellem lokal og systemisk behandling.
3. De vigtigste bivirkninger – fra infektioner til psykiske og fysiske forandringer.

En del af Københavns Universitets pensumpodcasts i farmakologi, der kobler kliniske cases og farmakologi – ét hormon ad gangen.